Det vi har sammen

Flere end 200 blitzet på motorvej

Arkivfoto. Foto: TV ØST

​Hele 6.116 bilister blev kontrolleret i politiets hastighedskontrol på Vestmotorvejen.

Det gik alt for hurtigt for flere bilister, der mandag kørte på Vestmotorvejen ved Korsør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Selvom størstedelen kørte pænt, havde mange bilister på strækningen dog så travlt med at komme af sted, at de nu skal have en bøde eller et klip i kørekortet.

I alt blev 6.116 bilister i tidsrummet 13.59 til 19.32 kontrolleret på strækningen, hvor man maksimalt må køre 110 kilometer i timen.

Jeg har været ude til rigtig mange færdselsuheld, som kunne være undgået, hvis man havde fulgt skiltningen

 Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Hele 298 bilister blev fanget i politiets hastighedskontrol, hvor en bilist blev blitzet med 173 kilometer i timen.

Mandagens hastighedskontrol betyder, at bilisten målt til 173 i timen får en betinget frakendelse af kørekort. Derudover blev der i alt uddelt syv klip i kørekortet til bilisterne på strækningen.

Et fokusområde for politiet

Netop Vestmotorvejen ved Korsør er et fokusområde for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fordi der sker mange færdselsuheld motorvejsstrækningen.

- Jeg har været ude til rigtig mange færdselsuheld, som kunne være undgået, hvis man havde fulgt skiltningen, og netop på Vestmotorvejen sker der alt for mange færdselsuheld i forhold til andre strækninger, sagde Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tidligere til TV ØST. 

Læs også Flere busser og lastbiler blitzet på motorvej

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har der siden den 1. januar 2018 været 16 færdselsuheld på strækningen ved Korsør.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App