Flere brande i Haslev lørdag aften skal undersøges

To brande i Haslev lørdag aften skal nu undersøges af politiet. Undersøgelsen skal fastslå, om brandene i en minigraver og en bil er påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To brande i Haslev lørdag aften skal nu undersøges af politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Første brand opstod i den vestlige del af byen på en byggeplads på Arne Jacobsens Vej, hvor en minigraver holdt parkeret sammen med en række andre arbejdsmaskiner.

- Meldingen om branden indløb lidt over 23.00, og vi regner med at foretage en brandundersøgelse i nærmeste fremtid, siger vagtchef Henrik Karlsen til TV ØST. 

Sådan ser der ud på byggepladsen i Haslev søndag morgen. Det er den hvide minigraver, der er blevet ramt af branden.
Sådan ser der ud på byggepladsen i Haslev søndag morgen. Det er den hvide minigraver, der er blevet ramt af branden. Foto: Jakob Olling

Få timer senere blev brandfolkene i Haslev igen kaldt ud til brand i et køretøj.

Denne gang var det i Frøgårdsparken, hvor en bil var i brand meget tæt på et affaldsskur.

Også her vil politiet undersøge, om der er tale om en påsat brand.


Nyhedsoverblik