Flere bogligt dygtige søger mod erhvervsuddannelserne

På trods af et generelt fald i antallet af ansøgere til erhvervsskolerne, søger flere elever med et karaktergennemsnit på syv eller derover ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har længe været en forbindelse mellem høje karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og ansøgninger til de gymnasiale uddannelser.

Men nye tal fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser, at flere bogligt dygtige elever med karaktergennemsnit over syv søger ind på en erhvervsuddannelse.

I 2014 søgte 1.742 af disse elever ind, mens hele 2.100 elever gjorde kunsten efter i 2016. Det er en stigning på 20 procent.

Ifølge Glenny Hansen, der er uddannelsesdirektør for Zealand Business Colllege (ZBC), skyldes stigningen dels, at flere har fået øjnene op for erhvervsuddannelserne, og dels det nye eux-forløb, hvor eleverne har mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

- Det er en af de muligheder, der er opstået på erhvervsuddannelserne i dag. Det er klart en medvirkende faktor, for med eux har du det bedste fra begge verdener. Hvis du er i tvivl, er eux rigtig godt, fordi du kan læse videre, og du kan vælge at tage en erhvervsuddannelse, siger han. 

070831_der_mangler_uddannelse.jpg
Læs også
Flere unge vil have en gymnasial uddannelse
070831_der_mangler_uddannelse.jpg
Læs også
Flere unge vil have en gymnasial uddannelse

Adgang til flere muligheder

Én af de elever, der er startet på en erhvervsuddannelse, er Freja Olsen fra Nykøbing Falster. Til dagligt går hun på Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.

- Det kræver en erhvervsuddannelse for at komme ind på den videregående uddannelse, jeg gerne vil have. Så har jeg noget praktisk og noget teoretisk, siger hun.

Freja Olsens karakterer fra folkeskolen kunne egentlig række til langt mere end en adgangsbillet til en erhvervsuddannelse. Alligevel har hun valgt at søge ind som elektriker.

celf.jpg
Læs også
Elevtallet daler: CELF fyrer femten medarbejdere
celf.jpg
Læs også
Elevtallet daler: CELF fyrer femten medarbejdere

- Jeg tager elektrikeruddannelsen gennem eux, så jeg kan læse på DTU og blive maskinmester. Jeg vil ud og arbejde med havvindmøller, siger hun.

Færre elever

Samtidig med, at tallene fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser, at flere bogligt stærke elever søger ind på erhvervsskolerne, fremgår det også, at generelt færre elever bliver optaget på uddannelserne end tidligere.

Tallene viser, at mens der i 2014 blev optaget 14.064 elever på erhvervsskolerne, var tallet i 2016 nede på 11.822 elever. Det er et fald på næsten 16 procent. 

På grund af det generelle fald er andelen af erhvervsuddannelsernes elever, der gik ud af folkeskolen med et gennemsnit på mere end syv, steget fra 12,4 procent til 17,8 procent på de to år. 


Nyhedsoverblik