Politiet advarer: Flere bliver udsat for bedrageri, når de investerer på internettet

I over 10 lande har et kriminelt netværk bedraget for mindst 37 millioner kroner. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fået flere anmeldelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet advarer nu mod at investere sine sparepenge på internettet.

I hvert fald hvis man ikke har rådført sig med uvildige. For flere kriminelle opretter nu falske hjemmesider og på den måde tager kontakt til brugere for at få dem til at investere i aktier, obligationer eller kryptovalutaer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har de seneste måneder fået anmeldelser i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet fra borgere, der har været udsat for bedrageri.

Siden har afdelingen afdækket et kriminelt netværk, som gennem selskaber i flere end 10 lande har bedraget for mindst 37 millioner kroner.

quote Det er min formodning, at der er tale om bedrageri for et trecifret millionbeløb i denne sag

Carsten Høj Hansen, afdelingsleder i Økonomisk Kriminalitet

Bedrageri for et trecifret millionbeløb

Politikredsens efterforskning viser pengetransaktioner i flere end 10 lande – og der er forurettede i flere danske politikredse og i mange europæiske lande, oplyser afdelingsleder i Økonomisk Kriminalitet, Carsten Høj Hansen.

- Vi har primært fokuseret på en betalingsformidler i et pengeinstitut i Danmark og vores indledende efterforskning har bragt os op på et beløb på 37 millioner kroner, som, vi antager, er den nordiske vinkel på denne sag, siger Carsten Høj Hansen.

- Det er min formodning, at der er tale om bedrageri for et trecifret millionbeløb i denne sag.

Sådan gør de

Ifølge politiet er det lovningen om et særligt stort afkast, der fanger folks opmærksomhed. Derfra virker alt fra rådgivning til medbestemmelse til at være lige så normalt og professionelt som hos lovlige investeringsselskaber.

Fængsel
Læs også
26-årig mand idømt fængselsstraf for bedrageri og røveriforsøg
Fængsel
Læs også
26-årig mand idømt fængselsstraf for bedrageri og røveriforsøg

Derfor vælger man at investere. Selvom det er et mindre beløb, man investerer, ser man et godt afkast. Du fortsætter med at investere, og afkastet fortsætter mod skyerne, som politiet formulerer det.

Det er først, når man ønsker at trække noget af afkastet ud, at noget ikke virker, som det skal. For nu er der ikke længere kontakt til nogen overhovedet.

Artiklen fortsætter under boksen.

Faresignaler:

  • Du modtager en uopfordret henvendelse – måske fordi du har været forbi en hjemmeside eller har set en reklame på de sociale medier
     
  • Du bliver lovet et hurtigt, højt og garanteret afkast
     
  • Tilbuddet er kun tilgængeligt i begrænset tid
     
  • Tilbuddet er kun til dig, så du må ikke dele din viden

Investeringsbedrageri bliver et stigende problem

Ifølge Carsten Høj Hansen vil investeringsbedrageri blive et stigende problem i Danmark de næste år.

- Svindlerne er blevet dygtige til det, vi kalder Social Engineering, hvor de professionelle går i dialog via mail, telefon og hjemmesider, og udnytter vores vanetænkning til for eksempel at udlevere oplysninger om koder – på samme vis som en dygtig sælger fik dig til a t vælge grøn i stedet for rød, eller spegepølse, selvom du kom for at købe rullepølse, lyder det.

1474304303_jobcenter.jpg
Læs også
Hver sjette dansker mistænker en bekendt for socialt bedrageri
1474304303_jobcenter.jpg
Læs også
Hver sjette dansker mistænker en bekendt for socialt bedrageri

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen på grund af efterforskningen.

Vejledning:

  • Søg altid råd hos anden uvildig rådgiver, inden du investerer
     
  • Afvis uopfordrede opkald med opfordring til investering
     
  • Vær kritisk ved tilbud om garanteret højt afkast og sikker investering
     
  • Vær særlig opmærksom, hvis du har været udsat for svindel før, idet svindlerne vil dele denne oplysning
     
  • Kontakt politiet, hvis du oplever mistænkelige henvendelser på investeringer

Generelt - hvis tilbuddet er for godt til at være sandt, så er det ikke sandt, lyder det fra politiet.


Nyhedsoverblik