Flere biler involveret i trafikuheld: Seks personer er tilskadekomne

Et færdselsuheld på Køgevej i Haslev ved Sydmotorvejen spærrede tidligere vejen i begge retninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere biler er involveret i et færdselsuheld på Køgevej i Haslev lige ved Sydmotorvejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I alt seks personer kommet tilskade, hvoraf én er alvorligt tilskadekommet.

Det er en 38-årig kvinde fra Karise, der kommet værst til skade. Politiet har ikke på nuværende tidspunkt en status på kvinden, men hun blev fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter.

Kører frontalt sammen

- Part et, som er en 38-årig kvinde fra Karise, er alene i bilen og kører ad Køgevej i østlig retning. Der holder så en bil foran hende, som afventer at skulle svinge til venstre mod Sydmotorvejen i nordlig retning. Vi må antage, at hun har overset den og ser den i sidste øjeblik, så hun laver en undvigelsesmanøvre og svinger over til venstre - altså over i modsatte vognbane, siger Ole Hald, vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Og der kører hun altså frontalt ind i part to, som er en 52-årig mand fra Ballerup. Han har sin kone med i bilen og tre børn på bagsædet. 

Børnene er i teenagealderen. Faderen og sønnen blev bragt til Slagelse Sygehus, men er begge udskrevet igen. Moderen og to døtre blev bragt til Køge Sygehus. Dem har politiet endnu ikke status på, men det forventes ikke, at det er alvorligt.

Bilen, som den 38-årige kvinde forsøgte at undvige, er ikke kommet noget til. 

Vejen var tidligere spærret i begge retninger, men politiet oplyser klokken 15, at der nu er ryddet op.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
Clock24. sep 2020, kl. 12:50
Opdateret med hændelsesforløbet.

 


Nyhedsoverblik