Fjerkræavler frygter fugleinfluenza: - Vi producerer jo slagteænder til Mortens Aften

Claus Rasmussens ænder, der skal slagtes til Mortens Aften og jul. Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Fjerkræavlere er bekymrede over fund af højpatogen fugleinfluenza på Sydsjælland og Lolland.

Vær forsigtige! Sådan lyder rådet fra Fødevarestyrelsen til fjerkræavlere, efter der i Tyskland er fundet fugleinfluenza i en tamfuglebesætning i Nordtyskland.

Og det er bekymrende, lyder det fra en fjerkræavler. 

Mandag kom det frem, at der er fundet fugleinfluenza af typen H5N6 i vilde fugle på Agersø og i Sakskøbing. Derfor opfordres fjerkræavlerne til at holde deres fugle under tag eller trådnet. 

Juleanden kan være i fare

Fjerkræavler i Sakskøbing, Claus Rasmussen, er bekymret for, om situationen udvikler sig. 

- Det kommer ikke umiddelbart til at ændre så meget i dagligdagen, men det er da klart, at du har et pres liggende, nogle bekymringer, for vi producerer altså slagteænder både til Mortens Aften og til jul, siger Claus Rasmussen.

Claus Rasmussen Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Der kendes ikke til tilfælde, hvor fugleinfluenza af typen H5N6 har smittet mennesker. 

Men virus er dødelig for fuglene, og derfor råder Fødevarestyrelsen nu fjerkræejere i området til at tage ekstra forholdsregler for at beskytte deres fjerkræ mod smitten.

Hvis en professionel besætning rammes af højpatogen fugleinfluenza, dør dyrene, og al dansk eksport af fjerkræ lukker. 

Læs også Fugleinfluenza konstateret i fugle på Sydsjælland og Lolland

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App