Det vi har sammen

Fiskebutik brød i brand ved et uheld

Branden i Skælskør Fiskehus opstod i en blomsterkumme udenfor bygningen og fik fat i huset. Foto: Privatfoto - Finn Børglum Hansen

Politiets tekniske undersøgelser af branden i fiskebutikken Skælskør Fiskehus viser, at branden er opstået af en glød i blomsterkummen udenfor.

Det var et uheld, da der tidligt søndag morgen opstod brand i Skælskør Fiskehus.

Det viser politiets brandtekniske undersøgelser, oplyser Jens Jedig, politikommissær hos lokalpolitiet i Slagelse.

- Der er ikke noget, der tyder på, at nogen skulle have skaffet sig adgang til stedet og sat ild. Branden er formodentlig startet i en blomsterkumme udenfor - muligvis ved en glød fra et cigaretskod, så det må siges at være et uheld, siger Jens Jedig til TV ØST.

Fra blomsterkummen bredte branden sig til huset, hvor den fik fat i den ene side af huset samt i tagkonstruktionen. Politiets undersøgelser giver ikke anledning til yderligere efterforskning, meddeler Jens Jedig.

Fisker slog alarm

Det var klokken 03.56 søndag den 3. juni, at politiet fik alarmen om den brændende bygning på havnen i Skælskør. Det var en fisker, der var på vej ud på fisketur, som så røgen og slog alarm. 

Læs også Brand i fiskebutik formentlig opstået på grund af tørken

Det betød, at branden blev slukket, inden den nåede at udvikle sig til hele huset. 

Skælskør Fiskehus har lukket på ubestemt tid, indtil det bliver genopbygget, skriver ejerne på Facebooksiden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App