Det vi har sammen

Fireårig ramt af bil i Dianalund

Det var her på parkeringspladsen på Norgesvej, at den fireårige blev påkørt. Foto: Google Maps

En fireårig pige er blevet påkørt af en bil, mens hun sad og legede på en parkeringsplads i Dianalund.

En fireårig pige sad og legede i en vandpyt Dianalund i formiddags.

Den lille pige sad på hug, og hun var angiveligt så langt nede, at hun ikke kunne ses inde fra en bil.

I hvert fald blev hun påkørt.

Ramte med lav hastighed

Uheldet foregik på parkeringspladsen på Norgesvej, og bilen ramte derfor pigen med lav hastighed.

- Hun har fået nogle knubs, men der er ikke kommet alvorlig skade på hende, oplyser Henrik Carlsen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Pigen blev kørt til børneafdelingen på Holbæk Sygehus, men er altså ikke kommet alvorligt til skade.

Tip os Har du et godt tip?