Finn Petersen efter fjerde ransagning: Det er væmmeligt

Finn Petersens hjem blev i går endevendt af politiet, der nu har ransaget huset fire gange efter Emilie Meng.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var noget af et syn, der mandag mødte Finn Petersen, da han kom hjem til sit hus på Tårnborgvej i Korsør.

- Pludselig står der 10 mand fra politiet ude foran døren, siger Finn Petersen.

Hans hus på Tårnborgvej blev mandag atter ransaget af politiet i søgen efter den forsvundne Emilie Meng. Der blev både boret i fundamentet, der blev lyttet med lytteudstyr og kigget i kloakken.

- Det er væmmeligt, siger Finn Petersen, der har svært ved at forstå hele situationen.

I går fortaltete politiinspektør Kim Kliver til TV ØST, at politiet rykkede på henvendelser fra borgere i Korsør, der mener at have hørt lyde fra Finn Petersen hus. Derfor valgte politiet at rykke ud. Igen. 

For det er ikke første gang, at Finn Petersens hjem er blevet ransaget. Politiet har været forbi og lede efter Emilie Meng tre gange før. 

I alt har politiet været på adressen fem gange. En af gange ransagede politiet ikke huset, men var blot forbi for at tale med Finn Petersen. 

Mandag kom politiet så forbi igen og endevendte hans hus. Igen uden at finde spor.

- Det er irriterende, fordi jeg synes, at man tidligere burde have opdaget, jeg ikke havde noget med det at gøre, siger 67-årige Finn Petersen.

Private personer bag aflytning

For tre uger siden kom det frem, at der angiveligt skulle være foregået aflytning og overvågning af Finn Petersens adresse af medlemmer fra gruppen ”Forsvundne Personer”. Det fortalte Helle Flindtholm, der har været med i gruppen, men siden er hoppet fra efter afsløringerne.

I samme omgang kom det frem, at flere mente de havde hørt lyde og skrig inde fra Finn Petersens hus. Disse tip gav de videre til politiet, der derfor ransagede Finn Petersens hus i første omgang. Finn Petersen er dog uforstående over for det, folk har hørt.

- Jeg aner ikke, hvad folk tror de har hørt, og tror de ikke har hørt. Man skulle tro, de var krimiforfattere, siger Finn Petersen.

Små skader

Finn Petersen har i dag kigget på skaderne i huset efter gårdagens ransagning. Det er dog ikke noget han tager så tungt.

- Der er småskader hist og pist, men det er peanuts. Det er klart, der er nogle ting, der bliver flyttet rundt og ikke sat på plads, siger Finn Petersen.


Nyhedsoverblik