Find din kommune: Her kører de ældste biler

Fra den ene kommune til den anden er der store forskelle på bilernes alder. Især to steder i vores regioner kører de rundt i gamle biler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nye tal fra Danmarks Statistik siger det ret entydigt:

Det er i Odsherred og på Lolland, der kører flest gamle biler rundt på vejene.

Ikke mindre end 10,5 år er bilerne i de to kommuner i gennemsnit. Og det er et billede, Kjeld Kristoffersen fra Kjelds Auto Højby, godt kan genkende.

- Vi får masser af gamle biler ind, siger han.

Samme billede på Lolland

Og Anders Jensen, som er indehaver af Næsby Auto ved Nakskov fortæller:

- Vi har mange biler på 12, 14, 16 år. Der er mange her i kommunen, der ikke har så mange penge, og derfor lige kan købe en ny bil. Så må de lappe på det de har, hvis de vil have noget at køre i, siger han.

quote Det har altid været dyrt at være fattig

Anders Jensen, indehaver Næsby Auto ved Nakskov

Og det kan være ende med at være ret dyrt at køre i en gammel bil, fordi den oftere skal på værksted. Men som Anders Jensen siger:

- Det har altid været dyrt at være fattig.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Få kilometer bestemmer værdien

I Odsherred har Kjeld Kristoffersen et bud på, hvorfor der triller så mange ældre biler rundt netop der.

Læs også
Stor samling veteranbiler fundet på Sydsjælland
Læs også
Stor samling veteranbiler fundet på Sydsjælland

- Vi har jo mange pensionister, som måske kører 5.000 kilometer om året. Og de har ikke lyst til at have en ny bil til måske 300.000 kroner stående i garagen, siger han.

Der er ingen af kommunerne i vores region, der hører til i den kategori, hvor bilerne i gennemsnit er under 9 år. Det er primært i Hovedstadsområdet.

I Næstved og Slagelse er gennemsnitsalderen på bilerne mellem 9 og 9,5 år.

I Vordingborg, Faxe, Ringsted, Sorø og Holbæk Kommuner ligger gennemsnittet på bilernes alder mellem 9,5 og 10 år.

Mens Guldborgsund, Stevns og Kalundborg kommuner har en bil-alder på i gennemsnit mellem 10 og 10,5 år.

Gider ikke gamle biler

Læs også
Daniels skæve hobby: Biler skal være så grimme som muligt
Læs også
Daniels skæve hobby: Biler skal være så grimme som muligt

Tilbage i Odsherred er Kjeld Kristoffersen ikke i tvivl. Han har selv haft en gammel bil i mange år, men:

- Jeg gider ikke gamle biler mere. Så sidste år købte jeg en spritny Mercedes, som jeg regner med at køre i de næste 20 år, siger han. 

I alt er der indregistreret 2.530.047 biler herhjemme. 

Selv om bilerne på Lolland og i Odsherred er gamle, kan de fortsat trække en trailer. Næsten hveranden husstand er indehaver af en trailer i de to kommuner. Det samme gælder Guldborgsund Kommune, hvor de dog bliver trukket af en lidt yngre bilmodel.

 


Nyhedsoverblik