Filmede børn i Lalandia - 44-årig mand idømt halvandet års fængsel

Den 44-årige mand, som filmede små børn i Lalandia i Rødbyhavn i smug, er nu blevet idømt halvandet års fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Små børn blev filmet i smug i omklædningsrummet i Lalandia i Rødbyhavn, hvor en 44-årig mand havde skjult et kamera i en sort Converse-taske med et lille hul til linsen.

Men nu er manden blevet idømt halvandet års fængsel, hvoraf et halvt års ubetinget fængsel med en prøvetid på to år. Samtidig skal manden underlægges sexologisk behandling. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 44-årige mand, som er tidligere spejderleder, mødte ikke selv op i retten til domsafsigelsen. Sagens anklager, Anders Larsson, har endnu ikke modtaget dommens præmisser endnu. Men han havde krævet tre et halvt års ubetinget fængsel. 

- Det var ud fra en betragtning om, at der skete domsfældelse i det hele, siger han til avisen.

Han påpeger grovheden af krænkelserne og mængden af børneporno, som blev fundet hos den 44-årige. 

114.421 billeder med børneporno

En indsatsstyrke slog sidste år til på den 44-åriges daværende bopæl i Ølstykke. Her blev døre og vinduer smadret og der blev ifølge avisen kastet chokgranater ind i huset.

På adressen fandt politiet 114.421 billeder med børneporno og 9.861 videooptagelser med en samlet længde på 1264 timer.

Efter det omfattende fund har politiets IT-eksperter set optagelserne igennem, hvilket ifølge avisen har førte til chokerende fund. Politiet identificerede fire piger i syv års alderen, som den 44-årige havde forgrebet sig på, mens han filmede det.

Flere af børnene ligger og sover, da manden sniger sig ind på dem og begår sine overgreb.

Filmede børn i omklædningsrum

Mange af videooptagelserne er stemplede med datoer, så politiet ved, hvornår de er optaget. Der er fundet optagelser af overgreb begået helt tilbage til 1996 og 1997, mens andre er meget nyere.

Det er blandt andet smugoptagelser fra omklædningsrum hos Lalandia i Rødby, hvor en række næsten afklædte eller helt nøgne små piger er blevet filmet.

Ifølge tiltalen filmede han også flere mindreårige piger, der opholdt sig i et hus i Ølstykke tæt på hans daværende hjem. Det skete angiveligt, mens børnene var i opholdsstuen eller i haven og var nøgne eller kun iført undertøj.

img_5982_0.jpg
Læs også
Anklage: 44-årig mand filmede nøgne børn med skjult kamera i Lalandias omklædningsrum
img_5982_0.jpg
Læs også
Anklage: 44-årig mand filmede nøgne børn med skjult kamera i Lalandias omklædningsrum

Nyhedsoverblik