Fik seks måneders fængsel for i psykose at tæve ekskæresten

En 25-årig mand skal seks måneder i fængsel, efter han i en psykose tævede ekskæresten, som han mente havde fået indopereret en chip.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig kvinde blev i midten af januar udsat for grov vold af sin ekskæreste, som slog hende flere gange i ansigtet med knytnæve, overdængede hende med spark mod krop og hoved og skubbede hende ind i en væg. Den 25-årige mand tog desuden kvælertag på kvinden, som mistede bevidstheden og siden vågnede med afføring i bukserne og fråde om munden.

Det skriver Sjællandske.

Retten i Næstved fandt tirsdag manden skyldig i voldsorgiet, der skete i en lejlighed på Friggasvej, samt et andet voldsforhold, som gik ud over en udlejer af et værelse i Farum. Han blev dog frikendt for frihedsberøvelse af sin ekskæreste, selvom de to opholdt sig tre dage i lejligheden efter det voldsomme overfald.

- Han blev psykotisk, fordi han troede, jeg havde en mikrochip indopereret i munden. Han blev også ved med at spørge, hvem jeg havde givet nøglerne til. Det var så langt ude, det han sagde, så der var ikke så meget, jeg kunne gøre. Det skulle bare overstås, sagde den grådkvalte kvinde fra vidneskranken.

Straffen lød på seks måneders ubetinget fængsel. Den 25-årige kender rutinen fra mange tidligere domme, og han valgte at udbede sig betænkningstid.


Nyhedsoverblik