Festlokale i flammer - ilden gik gennem taget

Flere brandfolk måtte fredag aften rykke ud til en brand i et forsamlingshus ved Haslev, hvor flammerne stod op gennem taget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Terslev Forsamlingshus ved Haslev stod fredag aften pludselige i flammer.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Både politi og brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev alarmeret klokken 19.43 og rykkede ud til forsamlingshuset, hvor ilden var gået gennem taget. Derfor måtte brandvæsnet tilkalde assistance fra Ringsted, som skulle hjælpe med slukningsarbejdet.

quote Vi måtte faktisk have en kran fra Beredskabsstyrelsen ud til stedet

Kent Edvardsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi måtte faktisk have en kran fra Beredskabsstyrelsen ud til stedet, så man kunne tage taget af og slukke ilden inde unde. Det tog lidt tid, og derfor var brandvæsnet først færdige på stedet klokken 01.00, siger Kent Edvardsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der var ingen personer i forsamlingshuset, så der var ikke noget personer, der kom noget til, fortæller vagtchefen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Terslev Forsamlingshus ved Haslev stod fredag aften pludselige i flammer.
Terslev Forsamlingshus ved Haslev stod fredag aften pludselige i flammer. Foto: Michael Nordborg

I forbindelse med branden afspærrede politiet dele Terslev Bygade fra DagligBrugsen, mens cirka 10 brandfolk deltog i slukningsarbejde, og røgdykkere blev sent ind i forsamlingshuset.

Nu skal politiets teknikere undersøge stedet nærmere for at finde frem til brandårsagen. Der var dog en el-installation, som brændte, på selve forsamlingshuset. Derfor kan branden være opstået der.

Kobberbryllup i fare for aflysning

Et kobberbryllup der ifølge Sjællandske skal afholdes lørdag klokken 17.00 manglede på grund af branden i Terslev Forsamlingshus pludselig et sted at være.

Artiklen fortæstter under billedet.

 
  Foto: Michael Nordborg

Derfor blev der efterlyst et egnet lokale til cirka 50 gæster inklusive køkkenfaciliteter og mulighed for at opstillet et band.

Det lykkedes dog arrangørerne bag kobberbrylluppet at kunne flytte festen til et lokale i Haslev.


Nyhedsoverblik