Festival på ø tager en pause: - Planen er at komme stærkt retur

Arkivfoto. Foto: Meyersmad

AppleFlower Festival holder et sabbatår i 2019, og derfor bliver der ikke afholdt festlige dage på Lilleø.

Festivalen, hvor mad og musik mødes, tager sig et sabbatår i 2019.

Det er AppleFlower Festival, som afholdes på Lilleø nord for Lolland, der tager en pause. I front står kokken Claus Meyer og musikeren Kenneth Bager, men nu skal festivalen gentænkes, oplyser de på festivalens hjemmeside.

- Ligeså dejligt og hyggeligt det er for os alle sammen at mødes på lilleø, gæster, frivillige, styregruppe, kunstnere, kameldrivere og godtfolk, ligeså store veksler trækker vi på i de frivillige, og her er det regulært svært at få enderne til at mødes på en fornuftig facon, skriver de på hjemmesiden.

Kommer stærkt retur

Indtil videre er det kun et sabbatår, der er tale om. De skriver, at det logistisk er en stor mundfuld at arrangere noget brugbart for små tusinde mennesker på en ø med relativt begrænset infrastruktur.

Normalt bliver festivalen afholdt i maj måned, men sådan bliver det altså ikke.

- Ja, vi kommer til at savne jer alle sammen og vores weekend i maj, men planen er som sagt at komme stærkt retur, og sådan et år går hurtigt, lyder det.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App