Det vi har sammen

Ferietrafik kører eksemplarisk

Trafikken hjem fra vinterferie skaber ikke propper eller problemer i trafikken.

Mandag starter hverdagen igen for de mange, der har været på vinterferie.

Men ferietrafikken hjem forløber fint søndag eftermiddag.

Det oplyser Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

- Vi ser en rigtig pæn trafik i dag, og der er ingen nævneværdige problemer med trafikken, siger Stine Lydeking Hansen til TV ØST.

Dermed står hjemrejsedagen i kontrast til sidste weekend, hvor glatte veje skabte problemer for ferietrafikken.

Grænsekontrol forløber fint

Også ved grænsekontrollen i Rødby flyder trafikken fint.

- Der er rigtig meget tryk på ferietrafikken dernede. Men vi klarer det uden de store problemer. Det tager ikke mere end 10-12 minutter at komme fra færgen, gennem kontrollen og ud fra havneområdet, siger Kim Kliver til TV ØST.

Selvom det er en af årets store rejsedage, og der derfor kommer rigtig mange passagerer med færgerne, slækker de ikke på sikkerheden, forsikrer Kim Kliver.

- Vi tjekker omkring 10.000 personers ID på sådan en dag. For eksempel bliver alle busser kontrolleret. Det gælder også skibusserne. Og alle bilisterne bliver kigget direkte i øjnene. Medarbejderne er fuldt opdateret på de trusselsprofiler, de skal være opmærksomme på, siger Kim Kliver.

                                       

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App