Ferietid er tyvenes fest: Her er politiets råd til at undgå indbrud

Her er gode råd til at undgå indbrud. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Når danskerne holder ferie, arbejder tyvene flittigt med deres lyssky forretning. Men man kan forebygge de uvelkomne besøg, lyder det fra politiet.

Flere tusinde danskere holder velfortjent ferie i disse dage, og det betyder også, at rigtig mange huse står tomme.

Det kan man godt mærke hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvor der har været flere indbrud i nattens løb – blandt andet i Nakskov, hvor tyvene er løbet med tre spisestuestole og to lamper.

Derfor kommer politiet nu med fem gode råd, der kan forebygge en grim indbrudsoverraskelse, når borgerne vender hjem fra sydens sol.

  • Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke kan spotte dem
  • Lad det rode lidt 8i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet
  • Brug tænd/sluk-ure til lys og radio
  • Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset
  • Fortæl dine naboer, hvornår du er væk, så de kan holde øje med huset, tømme postkassen og fylde lidt i skraldespanden

Der kan findes flere gode råd på nabohjælp.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App