Femern tømmer stor sø for at gøre plads til verdens længste sænketunnel

I dag begynder Femern A/S på tømningen af Strandholm Sø ved Rødbyhavn. Søen ligger nemlig i vejen for den kommende Femern-forbindelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et på flere måder historisk arbejde begynder i dag, når Femern A/S tirsdag morgen indleder tømningen af Strandholm Sø ved Rødbyhavn.

Lige nu ligger den otte hektar store sø midt på byggepladsen, hvor biler og tog i fremtiden skal køre ind og ud ad tunnelen mellem Lolland og Femern.

quote Vi flytter jo ikke en sø for sjov

Jens Villemoes, pressechef i Femern A/S

Derfor skal den tømmes og flyttes to kilometer væk, så etableringen af den 18 kilometer lange Femern-tunnel, der bliver verdens længste sænketunnel for både biler og tog, kan rykke et skridt nærmere.

- Det her er en interessant og lidt usædvanlig opgave for os, udtalte Jens Villemoes, pressechef i Femern A/S, tidligere til TV ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Femern-tunnelen rummer en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor.
Femern-tunnelen rummer en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor. Foto: Femern A/S

- Den ligger svært uheldigt for byggeriet. Der kommer til at være en rampe, hvor man kører ned i tunnelen, og den skal ligge lige der, hvor søen er. Vi flytter jo ikke en sø for sjov.

Artiklen fortsætter under videoen.

Tirsdag begyndte Femern A/S at tømme den store sø, Strandholm Sø. Den ligger dér, hvor biler og tog i fremtiden skal køre ned i tunnelen, når de kører via Femern-forbindelsen mod Tyskland.

Får hjælp af lokale sportsfiskere

Det er entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson A/S, som skal stå for tømningen af Strandholm Sø, og helt konkret stikker de stikker fire store ’sugerør’ ned i søen og begynder at suge.

Artiklen fortsætter under billedet.

Strandholm Sø.
Strandholm Sø. Foto: Femern A/S

Operationen indledes med, at der pumpes i et døgn og stopper for at måle, hvor meget vand der siver ind gennem diget. Hvis det er acceptabelt, så kører entreprenørvirksomheden videre, indtil søen er tør. Men hvis der siver meget vand ind, så venter man muligvis et par dage, før man pumper i fuld skala.

Strandholm sø
Læs også
Sportsfiskere skal hjælpe med at flytte stor sø: - Vi sætter et stort sugerør i
Strandholm sø
Læs også
Sportsfiskere skal hjælpe med at flytte stor sø: - Vi sætter et stort sugerør i

Hos Femern A/S forventer man, at det vil tage to til tre døgn at tømme søen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Arbjedet er i fuld gang ved Strandholm Sø.
Arbjedet er i fuld gang ved Strandholm Sø. Foto: Jesper Hald - TV ØST
 
  Foto: Jesper Hald - TV ØST
 
  Foto: Jesper Hald - TV ØST

- Vi er nødt til at passe på diget, når vi tømmer den. Så det første vi gør er at bygge en kæmpe spunsvæg ud til at beskytte diget, og sikre at der ikke trænger mere vand ind under arbejdet, sagde Jens Villemoes og tilføjede:

- Så pumper vi vandet ud i Femern Bælt. Vi sætter populært sagt et stort sugerør i indtil søen er overfladetør, og det tager en uges tid eller to. Derefter skal vi dræne jorden, så der er tørt nok til at arkæologer kan undersøge området.

FEMERN-TUNNELEN

  • Femern-tunnelen rummer en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor.
     
  • Tunnelen består af 79 enkeltelementer på hver 217 meter og 10 specialelementer med en kælderetage til brug for udstyr til tunnelens drift- og vedligeholdelse.
     
  • Et tunnelelement vejer 73.000 tons. Det svarer til 14.000 elefanter.
     
  • Den mængde stål, der bruges i tunnelen, svarer til cirka 50 Eiffeltårne. 
     
  • Op til 3.000 mennesker vil være direkte beskæftiget med at bygge Femern-tunnelen.
     
  • Det tager cirka 8,5 år at bygge Femern-forbindelsen
     
  • Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog.
     
  • Bilisterne kan køre 110 km/t i tunnelen. Elektriske tog kan køre gennem tunnelen med 200 km/t.
     
  • Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 milliarder kroner i 2015-priser i anlægsloven.
     
  • Femern-forbindelsen er brugerfinansieret. Indtægterne fra Femern-forbindelsen går til at tilbagebetale de lån, der har finansieret byggeriet. Det er samme model, der har finansieret Storebælt- og Øresundsforbindelsen.

 

Kilde: Femern A/S.

Mens entreprenørvirksomheden suger vandet op, vil fiskere fra Rødby Sportsfisker Forening hjælpe med at flytte fisk over i andre søer.

80 personer omkom under stormflod

Strandholm Sø blev kunstigt anlagt i forbindelse med udvinding af materialer til opførelsen af kystdiget i 1872, hvor især Lolland blev ramt af den historiske stormflod.

femern2.jpg
Læs også
De tyske myndigheder godkender Femern-forbindelsen: - Det her er en kæmpe milepæl
femern2.jpg
Læs også
De tyske myndigheder godkender Femern-forbindelsen: - Det her er en kæmpe milepæl

Falster og dele af Sydsjælland blev også ramt af stormfloden, og cirka 80 personer omkom i oversvømmelserne, mens flere end 500 skibe strandede på de lokale kyster.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rødby Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 milliarder kroner i 2015-priser i anlægsloven.
Rødby Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 milliarder kroner i 2015-priser i anlægsloven. Foto: Femern A/S

Søen ved Rødbyhavn blev senere udvidet i 1940, da der blev udgravet yderligere sand til byggeri.

I forbindelse med udgravningen af tunnel-renden i Femern Bælt vil der blive skabt omkring 300 hektar nyt land på Lolland, og som vil indeholde erstatningsnatur som vådområder og vandhuller.

odsherredplanskybrud.jpg
Læs også
Sydlolland og Vordingborg truet af oversvømmelser - nu er de udpeget som nationale risikoområder
odsherredplanskybrud.jpg
Læs også
Sydlolland og Vordingborg truet af oversvømmelser - nu er de udpeget som nationale risikoområder

Den nye sø bliver lige så stor som den eksisterende og bliver opført to kilometer øst for sommerhusområdet ved Hyldtofte og omgivet at natur. 

Femern A/S allerede taget 75 hektar ud af landbrugsdrift og er i gang med at omdanne det til naturområder.


Nyhedsoverblik