Guiden: Fem kulturoplevelser under åben himmel

Damptromle i Andelslandsbyen Nyvang. Foto: Andelslandsbyen Nyvang

Der er masser af udendørs kulturoplevelser i weekenden. Her er fem af de bedste i TV ØSTs kalender Guiden.

Sidste weekend i skolernes sommerferie byder på udendørs oplevelser i massevis. Her er et udvalg af Guidens mange arrangementer til hovedet eller til fødderne eller begge dele.

 

Mogensen Band spiller John Mogensen på Amfiscenen i Eskebjerg 
 

Mogensen Band Foto: Mogensen Band

John Mogensens sange og musik lever i bedste velgående, når Mogensen Band spiller (næsten) ægte John Mogensen-koncert på Amfiscenen. Der er lagt op til dans og eftermiddagshygge, og der kan købes kolde fadøl og lidt at spise. Søndag d. 7. august.
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Nysted Hajkutter Festival og Regatta 6. – 10. august
 

Nysted Hajkutter Festival og Regatta Foto: Nysted Hajkutter Festival og Regatta

Den tradionsrige Hajkutter Festival løber af stablen fra lørdag og fem dage frem, hvor Nysted får besøg af skibe fra nær og fjern. Der er daglige sejladser, du kan komme med på, og på havnen er der musik og sjov for børnene. Kulminationen på festivalen er kapsejladsen Hajkutter Regatta fra Nysted til Rostock onsdag d. 10. august. 
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Gadeteater i Næstved - Cie les Güms "Stoïk" 
 

Gadeteater i Næstved: Cie les Güms - Stoïk Foto: Cie les Güms - Stoïk

Næstved har hen over sommeren indbudt en række teatergrupper til at vise gadeteater. Nu er turen nået til Cie les Güms forestilling "Stoïk" med skuespillere uddannet på fransk klovneskole. "Stoïk" spilles på Axeltorv lørdag d. 6. august. 
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

På sporet af Nakskovs forfattere - litteraturvandring med Christian Steffensen
 

Christian Steffensen Foto: Christian Steffensen

Nakskov fylder 750 år og det giver anledning til fejring. Skuespiller mm. Christian Steffensen tager dig med med på litteraturvandring, hvor han undervejs fortæller om og fortolker de mange forfattere og deres værker, som har tilknytning til byen. Navne som Gelsted, Wied og Bang dukker op. Lørdag d. 6. august.
Læs mere om arrangementet i Guiden.

 

Damp og nostalgi i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk
 

Damptromle i Andelslandsbyen Nyvang Foto: Andelslandsbyen Nyvang

Andelslandsbyen Nyvang bliver indhyllet i damp, når samlingen af store og små dampmaskiner kommer frem af gemmerne. Store damptromler, veteranbiler, modelkøretøjer og meget mere er med, når Nyvang sætter fokus på dengang Danmark blev mekaniseret. Du kan også selv få en tur i en damptromle. Både lørdag d. 6 og søndag d. 7.
Læs mere om arrangementet i Guiden.
 

Mangler dit arrangement?

I kalenderen Guiden kan du finde mange flere arrangementer og tilføje dine egne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App