Fem tip til weekenden: Musikoplevelser for alle

Sorø Jazzfestival Foto: Sorø Jazzfestival

TV ØSTs begivenhedskalender Guiden har udvalgt fem musikoplevelser til weekenden 23. og 24. juli med noget for enhver smag.

Med udsigt til en weekend med blandet sommervejr har TV ØSTs kulturkalender Guiden fundet musikoplevelser både inde og ude. Du kan tage til koncert i smukke omgivelser, synge med på den danske sangskat eller læne dig tilbage i biografsædet og lade musikken komme til dig.

Her er fem forslag fra Guiden.

Fejø Kammermusikfestival
 

Fejø Kammermusikfestival

Hele Fejø tager del i festivalen, som byder på både klassisk og moderne musik, fra wienervals til Weil via tango og Tchaikovsky, eller hvad med en tegnekoncert? Tag cyklen med og oplev både musikken og naturen. Festivalen slutter søndag.
Læs mere om festivalen i Guiden 

Sorø Jazzfestival 
 

Sorø Jazzfestival Foto: Sorø Jazzfestival

Fra søndag er Sorø og omegn vært for en uges jazzfestival.  Her er alt hvad et jazzhjerte kan begære, fra de stille koncerter til det store Big Band. Nyt i år er blandt andet jazz for børn og koncerter på torvet. Til den 31. juli.
Læs mere om festivalen i Guiden 

Fællessang i Kongegaardens have, Korsør
 

Kongegaardens koncerter i Korsør Foto: Kongegaarden

En lørdag eftermiddag i selskab med Bechmann og Kürstein, ”Morfar og Morfar”, med sange fra den danske sangskat - fra højskolesangbogen til Shubidua. Peter synger for, Anders spiller og der er sanghæfter, så alle kan synge med. Gratis adgang.
Læs mere om arrangementet i Guiden

Irsk folkemusik og stepdans i Asnæs
 

Trad Lads og Green Steps i Høve Skovpavillon Foto: Høve Skovpavillon

Høve Skovpavillon byder på ægte irsk stemning, når Trad Lads og Green Steps træder op lørdag eftermiddag med musik og Irish stepdance à la Riverdance. Koncerten foregår i gårdhaven ”Skovbrynet”. Baren og restauranten holder åbent.
Læs mere om arrangementet i Guiden 

André Rieu – satellittransmitteret livekoncert i Præstø
 

André Rieu i Bio Bernhard Foto: Bio Bernhard

Gå i Bio Bernhard og til koncert på én gang og oplev den hollandske violinist, dirigent og komponist André Rieu og Johann Strauss Orchestra med gæster live fra torvet i Maastricht i Holland. Både lørdag og søndag.
Læs mere om arrangementet i Guiden

Du kan finde mange flere arrangementer og lægge dine egne ind her: Guiden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App