Fem skal til ny køreprøve efter fartkontrol på motorvej

Foto: TV ØST

Fem bilister har kun få måneder til at få læst op på færdselsloven igen. De skal til en ny køreprøve efter en fartkontrol på Sydmotorvejen.

Langt de fleste kørte pænt – men hele 112 bilister må nu sande, at sømmet ikke altid skal være i bund, når man kører på motorvejen.

Bilisterne blev fotograferet da der tirsdag morgen og formiddag var trafikkontrol på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.

Man må køre 110 kilometer på strækningen – men hurtigste bilist blev målt til at køre hele 203 kilometer i timen.

Fire bilister får et klip i kørekortet efter kontrollen – men hele fem bilister får en betinget frakendelse af kørekortet, og skal altså indenfor de kommende måneder til en kontrollerende køreprøve i kølvandet på trafikkontrollen.

Kontrollen viser, at kun én ud af 18 bilister kørte for stærkt på strækningen.

Mange klip i Næstved

Også i Næstved by udløste en fartkontrol på Slagelsevej tirsdag morgen og formiddag mange fartbøder, betingede frakendelser og klip i kørekortet.

Man må køre 50 kilometer i timen på vejen, men 200 blev fotograferet, imens de kørte for stærkt. Hurtigste bil kørte 92 kilometer i timen, da den blev fotograferet.  

33 bilister fik et klip i kørekortet og fem skal til en kontrollerende køreprøve efter denne kontrol, hvor en ud af fem bilister på strækningen fik en bøde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App