Fejø-beboere glade for udtalelse: Får samme ret som alle andre

Beboere på de mindre øer i Lolland Kommune har ret til døgnpleje, fastslår Ankestyrelsen. Christina Brydegaard fra Fejø er lettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Øboere skal have samme serviceniveau for hjemmepleje, som man får på fastlandet.

Det slår Ankestyrelsen fast. I en principiel udtalelse skriver de, at Lolland Kommunes serviceniveau ikke er i overensstemmelse med serviceloven, når de ikke tilbyder hjemmepleje til beboere på Fejø, Askø og Femø efter klokken 13.00.

quote Det er en kæmpe lettelse. Det er jo hele vores retsvæsen og kommunens forpligtelse der har været i spil, og spørgsmålet om vi har lige meget ret. Og det har vi, står der i udtalelsen

Christina Brydegaard, medlem af bestyrelsen i Fejøforeningen.

- Det er en kæmpe lettelse. Det er jo hele vores retsvæsen og kommunens forpligtelse der har været i spil, og spørgsmålet om vi har lige meget ret. Og det har vi, står der i udtalelsen, siger Christina Brydegaard, medlem af bestyrelsen i Fejøforeningen.

Det var hende, der tidligere i år på vegne af Fejøforeningen klagede til Ankestyrelsen over Lolland Kommunes serviceniveau.

Siden sidste år har beboere på ikke-brofaste øer i Lolland Kommune ikke haft mulighed for at få døgnpleje, i det hjemmeplejen på øerne ophørte kl. 13.00. 

7ce687f5-03b5-44ed-99bf-1386b213d118.jpg
Læs også
Døgnhjælp splitter øboere: Vi vil have samme ret som fastlandet
7ce687f5-03b5-44ed-99bf-1386b213d118.jpg
Læs også
Døgnhjælp splitter øboere: Vi vil have samme ret som fastlandet

Kommune: Ikke en afgørelse

Det er den klage, Ankestyrelsen nu har svaret på.

I Lolland Kommune forklarer direktøren for socialområdet, Klaus Marius Hansen, at det er en kompliceret sag, og at svaret fra Ankestyrelsen ikke er nogen afgørelse.

quote Det er udelukkende en udtalelse og ikke en afgørelse. Det er meget ekstraordinært, at Ankestyrelsen underkender den afgørelse fra Statsforvaltningen Midtjylland om en lignende sag fra Odder Kommune, som vi har lænet os op ad

Klaus Marius Hansen, direktør for social- og ældreområdet i Lolland Kommune

- Det er udelukkende en udtalelse og ikke en afgørelse. Det er meget ekstraordinært, at Ankestyrelsen underkender den afgørelse fra Statsforvaltningen Midtjylland om en lignende sag fra Odder Kommune, som vi har lænet os op ad, siger Klaus Marius Hansen, direktør for social- og ældreområdet i Lolland Kommune.

Vi kan ånde lettet op

På Fejø er Christina Brydegaard dog stadig positiv på trods af direktørens svar.

- Nu er vi inviteret ind i samfundet igen. Det betyder rigtig meget for øen. For bosætningen og i høj grad også for om folk bliver boende her. Vi er et samfund, der kan ånde lettet op, siger Christina Brydegaard til TV ØST. 

Vil kigge på færgetider

Ankestyrelsen har givet Lolland Kommune to måneder til at behandle sagen politisk.

Direktør Klaus Marius Hansen fortæller, at der er flere spørgsmål at tage stilling til i sagen, men ét af dem er klart:

- I det arbejde vi går i gang med omkring at finde en løsning, vil vi stille os selv det spørgsmål, om det vil være tilstrækkeligt at lave kvalitetsstandarden således at der er service svarende til yderpunkterne i færgetiderne, siger Klaus Marius Hansen til TV ØST.

Læs også
Lolland overtræder loven: Øboere får ingen døgnhjælp efter frokost
Læs også
Lolland overtræder loven: Øboere får ingen døgnhjælp efter frokost

Nyhedsoverblik