Fejloperation tvang Karina i kørestol: Nu danser hun kørestolsdans

Selvom du sidder i kørestol, kan du godt ha masser af rytme i kroppen. Karina er arrangøren bag et internationalt dansestævne for folk i kørestol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et helt særligt dansestævne finder i weekenden sted på Musholm Feriecenter ved Korsør.

Stedet er nemlig vært for Danmarks første internationale dansestævne for kørestolsbrugere.

quote Jeg tænker ikke på mine begrænsninger, men mine muligheder

Karina Frederiksen, Maribo

I alt stiller 15 par fra hele Europa op til konkurrencen. Der er deltagere fra Belgien, Finland, Tyskland, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Storbritannien og naturligvis Danmark.  

Karina Frederiksen fra Maribo, der selv sidder i kørestol, er både arrangør og deltager ved stævnet.

- Det har været et stort arbejde, at få det til at lykkedes, og vi har arbejdet hårdt for få sponsorer til at bakke op, men det lykkedes, og hvis alt går vel, så gentager vi successen igen om to år, fortæller hun til TV ØST. 

Karina Frederiksen
Karina Frederiksen Foto: TV2 ØST
 
  Foto: Privatfoto

Og til dem, der spørger til, hvordan en kvinde, som selv sidder i kørestol, finder kræfter til at arrangere sådan en arrangement, ja, så er svaret simpelt.

- Jeg tænker ikke på mine begrænsninger, men mine muligheder, siger Karina Frederiksen.

Meningitis og fejloperation 

Som barn og ung var Karina Frederiksen gående, men meningitis og en fejloperation har gjort, at hun de sidste 17 år har siddet i kørestol. Men det der med at gå og være ærgerlig og bitter, det bruger hun ikke tid på.

Karina Frederiksen har at uddannet sig til danseinstruktør efter hun kom i kørestol, og nu underviser hun hold i både Sakskøbing, Vordingborg og Sorø.

Hendes håb er, at mange flere vil begynde til kørestolsdans:

- Jeg håber, vi på et tidspunkt kan lave et helt Danmarksmesterskab i kørestolsdans. Det ville være det helt store, siger Karina Frederiksen. 

 
  Foto: TV2 ØST
inger3.jpg
Læs også
Pensionist kører fra Læsø til Bornholm i kørestol
inger3.jpg
Læs også
Pensionist kører fra Læsø til Bornholm i kørestol

Nyhedsoverblik