Fejl i sundhedsvæsnet rammer også de ansatte

Personalet kan også være en type ofre, når der sker fejl i behandling af patienter, siger norsk professor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvert år sker der titusindvis af fejl i det danske sundhedsvæsen. En del af dem med alvorlige konsekvenser for patienten. Men patienter og pårørende er ikke de eneste ofre, når der sker såkaldt utilsigtede hændelser.

Også lægen, sygeplejersken, jordemoren eller social- og sundhedsassistenten, som har begået fejlen, kan blive traumatiseret, viser forskning.

Det skriver Politiken lørdag.

Personalet kan også være ofre

De pågældende kan føle så meget skyld, skam og sorg over det, der er sket, at de udvikler moralsk stress eller bliver ude af stand til at udføre deres arbejde professionelt, siger den norske professor Terje Mesel, der er en af de få i Skandinavien, som forsker i "second victims".

- Personalet kan også være en type ofre, når der sker fejl. Konsekvenserne kan være, at man bliver så bange for at lave fejl, at man bliver mere optaget af at tjekke, om man har ryggen fri, end at udvise godt klinisk mod, siger professoren og giver et eksempel fra et af sine studier:

- Blandt mine informanter var der tre ud af 23, som havde overvejet eller forsøgt selvmord som følge af hændelsen. At bidrage til, at sundhedspersonalet formår at håndtere svære hændelser, er helt afgørende.

- I sidste ende er det et spørgsmål om patientsikkerhed. Både for at sikre, at patienterne varetages med åbenhed, når der er gået noget galt, og for, at fejlene ikke gentager sig, fastslår han.

Føler sig ikke godt nok hjulpet

De nyeste danske tal viser, at der i 2016 blev indberettet 189.467 utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Og sundhedspersonalet føler sig ikke godt nok hjulpet, når ulykken rammer, viser blandt andet et kvalitativt studie fra Det Regionale Netværk for Patientsikkerhed i Region Sjælland, skriver Politiken.


Nyhedsoverblik