Fede Finn: - Jeg tror, jeg er en kriger

Verden er fuld af ret almindelige mennesker, men Lennart Johannessen, bedre kendt som Fede Finn fra Funny Boyz, er ikke et af dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De, der kender Lennart Johannessen, vil sikkert nikke ja til, at han kan beskrives som fræk, med stort "F".

Selv mener han ikke, den betegnelse er helt dækkende:

- Jo, men jeg er ikke sikker på, at fræk er det rigtige ord. Det skal vist nærmere være lidt mere vildt, siger Lennart Johannessen.

Sangeren, musikeren og bandlederen fra Regstrup, er idemanden bag fjorten Fede Finn og Funny Boyz skiver og der er en god grund til, at de sidste 13 allesammen handler om det, der roterer under bæltestedet.

quote Jo, men jeg er ikke sikker på, at fræk er det rigtige ord. Det skal vist nærmere være lidt mere vildt

Lennart Johannessen - bedre kendt som Fede Finn

- Da vores plade nummer to kom ud, var Kærligheden Brænder med, og folk sagde: Den er lummer. Og så tænkte vi, så må vi hellere fortsætte i den lumre stil.

U for ustoppelig

Men der ikke kun frække tekster i Fede Finn. Skulle man finde et andet beskrivende ord på forsangeren kunne det være et med "U". U for ustoppelig. Sidste sommer "gik han" fra sit gamle band, og der stod han så. Nede og vende, men ikke helt.

- Nej, nej, jeg havde bare ingen musikere. Jeg var lidt på glatis, som Bambi ville sige.

En alvorlig øjensygdom der er stødt til, kan heller ikke stoppe en ægte cirkushest. I denne uge udkommer Fede Finn og Funny Boyz, bestykket med nye musikere, med endnu en ny skive - "Selvoptaget".

Fede Finn lader sig ikke stoppe af sygdom.

- Jeg tror, jeg er en kriger, siger Lennart Johannessen og fortsætter:

- Jeg vil ikke ned med nakken, hvis jeg kan kæmpe imod.

quote Hvis jeg skal op på scenen på lørdag, så vil jeg takke alle de, jeg har spillet sammen med gennem tiderne

Lennart Johannessen - bedre kendt som Fede Finn

Talen er klar

Trods bøvlet med det stærkt nedsatte syn, markedsføres den nyeste plade ligeså indædt som altid, uden slinger i valsen.

Der pakkes breve til DJ's og andre af branchens trendsættere, og skal Fede Finn på scenen på lørdag i Herning ved "Dansk Top Prisen 2017", for at modtage prisen for årets album (det med den uskyldige titel "Ren røv at trut' i...") er talen klar.

- Hvis jeg skal op på scenen på lørdag, så vil jeg takke alle de, jeg har spillet sammen med gennem tiderne. For uden dem, så var der ikke noget mig, siger Lennart Johannessen.

Hele showet, hvor Dansk Top Prisen 2017 uddeles, sendes direkte på TV ØST-kanalen lørdag klokken 19.45. 

Læs også
Dansktop Prisen 2017: Fire nominerede er fra regionen
Læs også
Dansktop Prisen 2017: Fire nominerede er fra regionen

Nyhedsoverblik