FDM: Højere hastighed på vejene øger sikkerheden

Inden længe ventes hastigheden på flere af regionens lande- og motorveje at blive hævet. Det glæder FDM.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyheden om at hæve hastigheden på udvalgte landeveje og motorveje flere steder i lande falder i god jord hos FDM.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at hæve fartgrænsen på udvalgte landeveje fra 80 til 90 kilometer i timen og på udvalgte motorveje fra 110 til 130 kilometer i timen, og der bliver hilst velkommen af forbrugerorganisation, der varetager bilisternes interesser og arbejder blandt andet for bedre trafiksikkerhed, infrastruktur og forbrugersikkerhed.

- Der vigtigt, at vi får nogle tidssvarende og moderne hastighedsgrænser, det er godt for mobiliteten og på den lange bane også godt for sikkerheden, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef for økonomisk politisk sekretariat hos FDM, til TV ØST. 

110820_motorvej.jpg
Læs også
Blåt flertal vil hæve fartgrænsen på udvalgte motorveje og landeveje
110820_motorvej.jpg
Læs også
Blåt flertal vil hæve fartgrænsen på udvalgte motorveje og landeveje

Hvordan er det en fordel for sikkerheden?

- Det er rigtig vigtig for, at bilisterne overholder hastigheden, at de oplever, at fartgrænserne passer til den givende strækning. Vi ved fra mange undersøgelser, at når bilister føler, at hastighedsgrænsen er kunstigt lave, så vælger en del at tage loven i egen hånd og køre lidt for stærkt. Det kan vi se på det materiale, som Vejdirektoratet har fra nogle af vejene, hvor der faktisk bliver kørt for stærkt flere steder, svarer Torben Lund Kudsk

Fokus på sikkerheden

Så selvom hastigheden øges vil der ifølge dig ikke opstå flere trafikuheld?

- Vi kan se fra udenlandske undersøgelser, blandt andet fra Norge, at når man øger hastighedsgrænsen på en strækning, så flytter folk ikke deres gennemsnitshastighed op med ti procent. Men vi kan se, at langt flere vil overholde hastighedsloven, hvis man eksempelvis øger hastighedsgrænsen fra 80 til 90 kilometer i timen, svarer Torben Lund Kudsk. 

kort1.jpg
Læs også
Her må du snart køre hurtigere
kort1.jpg
Læs også
Her må du snart køre hurtigere

Hos FDM glæder man sig desuden over, at regeringen vælger at frigive midler, så sikkerheden på de udvalgte strækninger kan blive forbedret, når hastigheden øges. 


Nyhedsoverblik