Fartgal bilist kørte 134 kilometer i timen gennem landsby

En bilist kan se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet og en stor bøde, efter han kørte alt for hurtigt gennem en lollandsk landsby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kunne have gået grueligt galt, da en bilist torsdag kørte gennem Nørreballe på Lolland.

Mens hastighedskontrollen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tjekkede bilisterne, der kørte gennem landsbyen ad Vestre Landevej, kom en bilist kørende med 134 kilometer i timen på et stykke, hvor det kun er tilladt at køre 50 kilometer i timen.

quote Tænk hvis en lille dreng var løbet ud på vejen

Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Heldigvis var vi på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, så vi kunne fange sådan en vanvidsbilist, siger Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og tilføjer: 

- Tænk hvis en lille dreng var løbet ud på vejen. Det tør jeg slet ikke tænke på.

1708 bilister blev kontrolleret

Bilisten kan nu se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på cirka 10.000 kroner.

- Hvis man har mere end 100 procent overskridelse, så det altid til en ubetinget frakendelse af kørekortet, forklarer Erik Mather.

fartkontrol
Læs også
Fire fotovogne på én strækning: Bilister blitzet flere gange
fartkontrol
Læs også
Fire fotovogne på én strækning: Bilister blitzet flere gange

Mens politiets hastighedskontrol torsdag var på strækningen fra klokken 13.31 til 19.56, blev 1708 bilister kontrolleret. Det var dog kun et fåtal, der kørte over det tilladte.

I alt kørte 45 for hurtigt, hvilket udmundende i fire klip og to ubetingede frakendelser af kørekortet.


Nyhedsoverblik