Det vi har sammen

Fartgal bilist blitzet med 112 kilometer i timen på landevej

Arkivfoto. Foto: Arkivfoto TV Øst

I alt kørte 59 bilister for stærkt, da politiets fartkontrol onsdag stod klar ved Slagelse.

Der blev kørt alt for stærkt på Slagelse Landevej ved Slagelse i løbet af onsdag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Selvom flertallet kørte efter reglerne, så havde mange bilister altså så travlt med at komme af sted, at flere fik et klip i kørekortet.

112 kilometer i timen

I alt blev 1.761 bilister i tidsrummet 07.24 til 13.30 kontrolleret på strækningen, hvor man maksimalt må køre 80 kilometer i timen. 

Læs også Borgere hilser fartkontrol velkommen: "De kører som død og helvede"

59 bilister blev fanget i politiets hastighedskontrol, hvor en enkelt bilist havde mere travlt end de andre. Bilisten kørte nemlig med 112 kilometer i timen ud ad Slagelse Landevej.

Det betyder, at vedkommende sammen med fem andre kan se frem til et klip i kørekortet.

Læs også Flere busser og lastbiler blitzet på motorvej

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App