Farlige piller i omløb blandt unge: Politiet efterforsker sagen

Arkivfoto. Foto: Rigspolitiet

SSP i Kalundborg Kommune advarer om giftige piller, der er i omløb. Politiet bekræfter, at de kender til sagen.

Der er såkaldte uglepiller i omløb blandt børn og unge i Kalundborg Kommune. 

Det advarer SSP i kommunen om på deres Facebook-side.

Politiet bekræfter nu overfor TV ØST, at de er bekendt med sagen om uglepillerne.

- Vi efterforsker sagen, ligesom vi gør med alle den slags sager, siger vagtchef Michael Hvid fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Vores opfordring er, at hvis man bliver tilbudt nogen piller eller anden for medikamenter, skal man sige nej til det

Michael Hvid, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

Ifølge kommunen er det designer drugs – muligvis ecstasy. Men udover det aktive stof, er der ofte cement, rottegift og lignende i pillerne, og derfor kan pillerne være yderst farlige.

Kontakt politiet

En skoledreng har været indlagt, efter at have indtaget pillerne, og kommunen har kendskab til omkring ti andre unge, der har indtaget stoffet. 

Læs også Giftige piller florerer blandt børn og unge: Skoleelev indlagt efter at have indtaget stoffet

Pillerne er lige nu ved at blive testet for deres indhold.

- Vi ved grundlæggende ikke, hvad der er i dem. Men vi har en formodning om, at når den her dreng blev indlagt, så er der noget giftigt i pillerne, siger Mette Heidemann, der er direktør for Børn, Skole og Familie i Kalundborg Kommune.

Politiet opfordrer forældre og unge til at henvende sig, hvis de kommer i nærheden

- Vores opfordring er, at hvis man bliver tilbudt nogen piller eller anden for medikamenter, skal man sige nej til det. Og så skal man i øvrigt kontakte politiet på 1-1-4, lyder det fra Michael Hvid. 

Læs også SSP advarer: Giftige piller i omløb i Kalundborg

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App