Det vi har sammen

Far om blottersag fra Nyråd: Jeg havde gjort det samme

00:54

I Nyråd mener borgerne, at det er urimeligt, at Rikke Andersens bøde er større en blotterens.

1 af 2

Rikke Andersen har fået en bøde for at dele et billede af en blotter på sin Facebookprofil. Bøden er dobbelt så stor, som den blotteren har fået – og det har folk svært ved at forstå.

I sommer blottede en ung mand sig for Rikke Andersens 10-årige datter og veninde. Det fik Rikke Andersen til tasterne; på Facebook valgte hun at dele et billede af blotteren. Dette har nu udløst en bøde på 5.000 kroner for at overtræde persondatalovens paragraf 70.

Ved Dagli'brugsen i Nyråd, hvor den unge mand blottede sig, var TV ØST i dag forbi for at tale med borgere i Nyråd. Og her har folk svært ved at forstå, at Rikke Andersen bøde er større end blotterens. Han fik en bøde på 2.500 kroner.

- Jeg synes, det er meget forkert. Jeg havde også valgt at offentliggøre billedet, som hende. Det er helt sikkert, siger Rasmus Hansen.

Skal man ikke holde sig inden for loven?

- Det skal man, men loven bør jo ændres i forhold til de ting her. I hvert fald i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert, når det egentlig er dem, der bliver forulempet, siger han.   

- Umildbart lyder det jo ikke rimligt, så det må jo være lovgivningen, der siger at det skal være sådan. Så kan man jo diskutere om lovgivningen bør laves om, siger Jan Christensen

- Jeg synes, det er helt åndsvagt, at han skal slippe så billigt, og at hun skal af med dobbelt så meget i bøde. Det er jo ikke hende, der har trukket bukserne af ham, kan man sige, siger Bjarne Kyen.

- Loven er, som loven er, så er der jo ikke noget at gøre ved det. Men jeg synes selv, at det er uretfærdigt, at hendes bøde skal være dobbelt så høj i forhold til ham, som har blottet sig, siger Laila Lundgaard.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App