Far fra forgiftet familie: De forstod ikke, hvad jeg forsøgte at forklare

Forældrene i den forgiftede familie har ikke lyst til at blive fotograferet. De vil dog gerne fortælle deres historie.

En uge efter, at to børn fra en congolesisk flygtningefamilie døde, fortæller forældrene nu deres side af sagen.

Det er i dag en uge siden, at 15-årige Naomi Benjamin mistede livet efter et tre dage langt forløb med opkast, mavesmerter og diarré.
Tilbage står hendes forældre Benjamin Lurhabaya og Diane Kahindo i dyb sorg over det, der skulle overgå deres familie. To børn er døde, og to andre har fået nye levere, i det der indtil videre har været anset som en formodentlig forgiftningssag. 

Til TV ØST fortæller forældrene i den congolesiske familie dog, at de ikke føler, at det sande billede er kommet frem. Derfor har de nu valgt at fortælle deres version af den tragiske hændelse. 

Læs også Storebror mistede to søskende: - Mine forældre føler sig forkert behandlet

Benjamin Lurhabaya og Diane Kahindo vil endnu ikke lyst til at stille op på kamera. De vil gerne vente, til de har haft chancen for at begrave deres to børn. 

De har dog stadig et ønske om at rette misforståelsen om, at de skulle have spist svampe, de selv har plukket i naturen, ligesom de gerne vil fortælle om det frustrerende forløb, de har været igennem, og som måske har kostet dem to af deres børn. 

"Hvorfor vil de ikke hjælpe mig?"

Ifølge Benjamin Lurhabaya og Diane Kahindo udtrykte deres 15-årige datter Naomi Benjamin stor frustration, da en vagtlæge tirsdag aften var på hjemmebesøg hos dem i deres hjem i Haslev.

- Da lægevagten kom tisdag aften og sagde, at hun havde blærebetændelse, sagde hun til os på swahili: "Mor, hvorfor vil de ikke hjælpe os? Jeg forstår simpelthen ikke danskere. Kan han ikke se, hvor syg jeg er?", fortæller Diana Kahindo. 

Læs også To børn døde efter formodet svampeforgiftning

Ifølge Benjamin Lurhabaya vurderede vagtlægen, at den 15-årige pige havde blærebetændelse og udskrev derfor en recept på antibiotika. Det på trods af, at datteren ifølge forældrene både kastede op og havde blodig diarré. 

Henning Orsholt, der er chef for vagtlægerne i Region Sjælland, må ikke udtale sig til TV ØST i den konkrete sag. Spørgsmålet om, hvorvidt der findes lidelser, som giver opkast og diarré, og som kan behandles med antibiotika, vil han dog gerne svare på.

- Ja, det kan der godt. Men der er ingen, der siger, at det er det, der er behandlet for med antibiotika. Det kan være, der er fundet en anden eller tredje sygdom. Man behøver jo ikke kun at fejle én ting, man kan fejle flere ting, og det kan jo så være, at det er det, der er behandlet for.

- Man er som læge i stand til at finde ud af, om det er diarré og opkastninger eller en tredje ting – det går jeg da stærkt ud fra, siger han.

Sproglige misforståelser 

Læs også Der er lange udsigter til opklaring af forgiftningssag fra Haslev

Lige præcis antibiotikummet ville Benjamin Lurhabaya gerne gøre indsigelser imod. Derfor gik han ned til familiens praktiserende læge, Haslev lægecenter, onsdag morgen.

- Jeg forsøgte at forklare dem nede i lægehuset, at jeg ikke troede, at antibiotika ville hjælpe mod opkast og diarré med blod i. Jeg har jo flere børn, og jeg har aldrig hørt, at det skulle hjælpe, siger Benjamin Lurhabaya, der hverken taler dansk eller engelsk.

På lægecentret fik han angiveligt at vide, at han bare skulle gå på apoteket og købe den medicin, vagtlægen havde udskrevet aftenen før.

Da TV ØST forleden talte med Ulrik Hesislev, der er læge hos Haslev lægecenter, fortalte han også om et besøg onsdag morgen. 

Læs også Flygtningefamilies lægehus: - Jeg kan ikke se, at vi kunne have handlet anderledes

I lægehuset havde man dog fået den opfattelse, at Benjamin Lurhabaya ikke havde forstået, at der lå medicin til datteren på apoteket.

Benjamin Lurhabaya følte sig så misforstået i lægehuset onsdag morgen, at han ringede til familiens ven og nabo Patience Mashamba for at få ham til at oversætte for lægen.

- Men de forklarede bare ham præcis det samme, som de lige havde sagt til mig: at vi skulle gå på apoteket og få medicin mod blærebetændelse, fortæller Benjamin Lurhabaya og bryder helt sammen.

- De forstod ikke, hvad jeg forsøgte at forklare. Jeg kunne ikke trænge igennem, siger han.

Lægevagt ville kun tilse et barn 

Benjamin Lurhabaya og Diane Kahin havde ikke kun forsøgt at få Naomi undersøgt. Mandag var Diane Kahin selv hos lægen, og da lægevagten var forbi tirsdag, forsøgte de også at få ham til at kigge på deres yngre datter Nathali Benjamin.

Hun er en af de piger, som i løbet af sidste uge endte med at måtte have en levertransplantation.

Ifølge forældrene kom faderen Benjamin Lurhabay ned med Nathali, som allerede på dette tidspunkt også var meget syg.

Forældrene fortæller, at lægevagten afviste at tilse hende, fordi han kun var kaldt ud for at se til Naomi. 

Den forklaring giver vagtlægechef Henning Orsholt dog ikke meget for.

Læs også Forgiftet far: Hvorfor skulle vi samle svampe, når de koster 13 kroner i Netto?

- Det ligger i lægegerningen, at man skal hjælpe syge mennesker. Almindeligvis kan man se på folk, at de er syge, og det gælder også, hvis der er pårørende, der er syge. Hvis der bliver anmodet om det, så må man jo vurdere dem. 

- Det er jo sådan, at lægevagtsordningen visiterer. Og man bliver taget lidt med bukserne nede, hvis man skal kigge på 12 personer, når der bliver ringet ind om én. Men jeg er da sikker på, at man ville få løst den situation også. Almindeligvis vil man se på andre familiemedlemmer, hvis de er syge, slår han fast.

Benjamin Lurhabaya fortæller, at hele forløbet har været som at få skåret begge sine ben af.

- Jeg har stået med min hustru, min datter og to andre børn foran flere læger, som bare har sagt, at de skulle drikke vand. De har simpelthen ikke forstået, hvad jeg har prøvet at sige, siger han.

Læs også Det meste af forgiftet familie er blevet udskrevet – to er fortsat indlagt

Henning Orsholt vil ikke kommentere på, om der har været betydelige sproglige barrierer i den konkrete sag, men han fortæller, at man godt kan behandle personer, selv om man ikke taler samme sprog.

- Ofte er der jo nogle, der kan snakke dansk, familiemedlemmer, børn, søskende, der er rige muligheder. Ellers må man have fat i en tolk, men det er jo ikke nemt at banke en tolk op klokken tre om natten. Men man kan godt vurdere, om der ligger noget alvorligt i et sygdomsforløb ved at se på en patient uden at have den fulde sygehistorie, men det er selvfølgelig vanskeligere, det er det er også med en tolk, siger han.

Vagtlægechefen vil ikke konkludere, om de sproglige barrierer kan have betydet, at familien har fået forkert behandling.

- Vi aner ikke, hvad de er syge af, så det kan jeg ikke svare dig på, lyder det. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App