Fandt colibakterier på flere strande: Nu må du bade der igen

Der blev fundet colibakterier på to strande i Odsherred Kommune, hvor man frarådede badning. Nu kan man bade der igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Badegæsterne i Odsherred Kommune fik sig en kedelig overraskelse, da de mandag eftermiddag ville hoppe i bølgerne ved to af kommunens strande ved Kattegat-kysten.

En analyse viste, at der var fundet forhøjede bakterietal for colibakterier på stranden ved Lynghusvej og stranden ved Skærbyvej ved Nykøbing Sjælland.

Derfor anbefalende Styrelsen for Patientsikkerhed kommunen at fraråde badning, ligesom det skulle synliggøres ved skilte ved strandene.

quote De nyeste prøver af badevandet viser, at badevandskvaliteten er i orden

Odsherred Kommune

Men tirsdag eftermiddag oplyser Odsherred Kommune, at man igen kan bade ved de to strande.

- De nyeste prøver af badevandet viser, at badevandskvaliteten er i orden, og Kyst og Strand flagene bliver derfor igen opsat ved Stranden ved Lynghusvej og Skærbyvej, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Kommunen har dog ingen viden om, hvad overskridelserne skyldes. 

Rørvig strand
Læs også
Drop badningen: Der er fundet colibakterier på flere strande
Rørvig strand
Læs også
Drop badningen: Der er fundet colibakterier på flere strande

Prøver fra Sanddobberne i Nekselø Bugt viste forleden også overskridelser, og her afventer man i øjeblikket en omprøve. Overskridelsen er dog ikke så stor, at kommunen fraråder badning.

Badning frarådes på Lolland

Lolland Kommune fraråder stadig at bade ved Frederiksdal Strand og Tårs Strand. En prøve udtaget den 10. august viste, at der er for høje bakterietal.

Kommunen oplyser, at de høje niveauer kan skyldes det kraftige nedbør op til prøvetagningstidspunktet.  Derfor fraråder Lolland Kommune badning efter samråd med embedslægen.


Nyhedsoverblik