Familiestridighed førte til knivstikkeri: En person fløjet til Rigshospitalet

En familiefejde i Næstved førte til et knivstikkeri, hvor en person blev fløjet til Rigshospitalet. Politiet kender ikke vedkommendes tilstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En familiestridighed førte fredag eftermiddag til, at en person blev fløjet til Rigshospitalet.

Fejden foregik på Karrebækvej i Næstved mellem to mænd, som udviklede sig til et knivstikkeri.

Det resulterede i, at en af parterne blev stukket. Han blev senere fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet. Politiet kender endnu ikke mandens tilstand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis vagtchef, Ove Christoffersen, til TV ØST.

Politiet fik meldingen klokken 15.05, og har nu anholdt manden, der stak den anden.


Nyhedsoverblik