Vivi blev dræbt og gravet ned i en skov - ti år senere er morderen stadig på fri fod

Af Ida Laursen Brock

For ti år siden forsvandt 30-årige Vivi Inger Kristiansen sporløst efter et drikkelag i Ringsted. Ti måneder senere blev hun fundet dræbt og gravet ned i en nærliggende skov, men hendes forældre har aldrig fået svar: Hvem slog Vivi ihjel, og hvorfor skulle hun dø?

Den 9. juli 2008 snakkede Augustine Andersen i telefon med sin datter.

Det var der i sig selv ikke noget underligt ved, for Augustine og datteren, Vivi Inger Kristiansen, var i kontakt med hinanden hver eneste dag. Nogle gange ansigt-til-ansigt, nogle gange over SMS, nogle gange en telefonsamtale, men altid, hver eneste dag, var de i kontakt.

Augustine kan ikke huske, hvad de to snakkede om den dag, for som hun siger i dag, så talte de to altid ”om alt mellem himmel og jord”. Vivi havde talegaverne i orden. Desuden vidste Augustine ikke, at det var en samtale, hun burde lægge særligt mærke til. 

Vivi var Augustines eneste datter. De to var meget tætte. Foto: Privatfoto

Men det var det.

Samme dag mødte Vivi nogle venner hos Bornholmer Købmanden i Ringsted. Hun kendte dem fra jobcentret, hvor de var i aktivering sammen. Spontant besluttede flokken at fortsætte i lidt mere festligt lag hjemme hos en af de andre på Sorøvej i byen. Politiet beskriver sammenkomsten som ”et drikkelag”, for Vivi var på det tidspunkt en del af misbrugsmiljøet i byen.

Omkring klokken 22 den aften var Vivi i kontakt med sin kæreste, og hun fortalte ham, at hun ville forlade festen nu. Hun gik derfra, for hun havde ikke penge til en taxa, og der var ikke mere end fem-seks kilometer hjem.

Men hjem nåede Vivi aldrig.

På den måde blev telefonsamtalen mellem Augustine og hendes 30-årige datter den dag for ti år siden den sidste, de to nogensinde havde. 

Uvisheden

Allerede dagen efter blev Augustine klar over, at noget var galt. Vivi boede på papiret hos hende og hendes mand, Jan, men Vivi var ofte hos sin kæreste, så det var egentlig ikke, fordi hun ikke var kommet hjem, at Augustine blev bekymret.

Vi håbede jo, at hun bare var blevet træt af det hele og var taget af sted. At hun bare ville lidt væk fra det hele

Augustine Andersen, Vivis mor

- Hun svarede ikke på telefonen. Så ringede jeg til Carsten (kæresten, red.) og hørte, om han havde hørt fra ”den umulige”, som jeg kaldte hende. Men det havde han ikke. Hun havde ringet og sagt, at hun var på vej hjem, men hun var aldrig dukket op. Så vidste jeg, at den var gal. Det var ikke hende bare at blive væk, fortæller Augustine.

- Hun ringede jo altid og sagde, hvor hun var henne. Det gjorde hun hver dag. Om hun kom herhjem eller var hos Carsten, det fik moren jo altid at vide, siger Vivis stedfar, Jan. 

Augustine og Jan - her ved deres hus i Ringsted - kunne hurtigt mærke, at noget var galt, da Vivi ikke kom hjem eller gav lyd fra sig. Foto: Ida Laursen Brock - TV ØST

Da Augustine og Jan ikke hørte fra Vivi, tog de på politigården for at melde hende savnet. De fik at vide, at da Vivi var et voksent menneske, så skulle der gå 48 timer, før politiet kunne sætte en eftersøgning i gang. Oftest kom savnede personer hjem helt af sig selv, og familien mente ikke, at Vivi var nedtrykt eller kunne finde på at begå selvmord.

- Vi håbede jo, at hun bare var blevet træt af det hele og var taget af sted. At hun bare ville lidt væk fra det hele. Men hun havde ikke noget pas, så hun kunne ikke komme ret langt, siger Augustine.

Jeg anede ikke engang, hvordan han havde fået mit telefonnummer. Det var overvældende. Hun gjorde indtryk på mange

Augustine Andersen, Vivis mor

De to tog hjem til deres lille hus mellem Tolstrup og Mulstrup lige uden for Ringsted og satte sig til at vente og håbe på, at Vivi ville træde ind ad døren. I deres maver begyndte en lille kugle af uvished at gnave sig dybere og dybere ind i dem.

48 timer senere var Vivi stadig ikke kommet hjem, og familiens bekymring for hende havde vokset sig endnu større.

- Vi ringede til politiet igen og sagde, at hun ikke var her. Og så satte de gang i eftersøgningen. Og det var det helt store udtræk fra starten af, siger Jan.

Jeg kender ikke Vivi personligt, men husker hende fra Nuuk. Jeg husker hende ikke som en person, der ”bare” vil forsvinde

Bekendt af Vivi på Facebook, juli 2008

Politiet arbejdede med flere hypoteser, da de satte eftersøgningen af Vivi i gang. Hun kunne enten selv have besluttet at tage væk, hun kunne have været udsat for en forbrydelse, og hun kunne have været ude for en ulykke. For eksempel ligger Ringsted Å ganske tæt ved den adresse, hvor Vivi sidst blev set i live.

- Der er sådan et sumpområde lige i nærheden. Det blev finkæmmet fuldstændigt, af jeg ved ikke hvor mange mennesker. Der var også mange civile derude, fortæller Jan. 

 

Politiet brugte hunde til at lede svært fremkommelige steder. Foto: TV ØST

I døgnene efter Vivis forsvinden blev hendes mor og stedfar for alvor klar over, hvor meget hun betød for andre mennesker. Det strømmede til med folk, der gerne ville hjælpe med at lede efter hende. Især fra det grønlandske samfund i Danmark, fordi Vivi og hendes mor stammer derfra. En dag blev Augustine endda ringet op af en grønlandsk soldat, som hun aldrig havde mødt før.

- Han anede egentlig ikke, hvem vi var, men Vivi havde været inde i et spil på internettet, og der havde hun snakket med ham og nogle andre i et chatforum. Og de havde så sat en eftersøgning i gang. Jeg anede ikke engang, hvordan han havde fået mit telefonnummer. Det var overvældende. Hun gjorde indtryk på mange, siger Augustine. 

00:34

TV ØST efterlyste Vivi Inger Kristiansen første gang den 17. juli 2008 - otte dage efter hendes forsvinden.

Luk video

Også på Facebook samlede folk sig for at lede efter Vivi, selvom det sociale medie på det tidspunkt var relativt nyt i Danmark. En af Vivis bekendte oprettede gruppen ”Har du set Vivi?” og skrev:

- Jeg kender ikke Vivi personligt, men husker hende fra Nuuk. Jeg husker hende ikke som en person, der ”bare” vil forsvinde. Tværtimod husker jeg hende som en pige med ben i næsen og en ærlig personlighed. Derfor håber jeg, at I vil være med til at holde øjne og ører åbne, og så håber jeg af hele mit hjerte for Vivis familie, at hun bliver fundet.

Det handlede om at skåne os, hvis de nu fandt hendes lig. Så vi ikke skulle udsættes for at være dem, der fandt hende

Augustine Andersen, Vivis mor

Imens ledte politiet alle de steder, hvor Vivi kunne tænkes at opholde sig, hvor hun kunne være kommet til skade, hvor hun kunne være endt. De efterlyste hende i TV, de søgte med hunde i det svært fremkommelige område omkring Ringsted Å, og de havde en lavtgående helikopter i luften flere gange. 

02:03

14 dage efter Vivis forsvinden deltog hendes mor og stedfar i et indslag på TV ØST, hvor de fortalte om Vivis forsvinden.

Luk video

Politiet afhørte også venner og bekendte, men fordi Vivi kom mest i Ringsteds misbrugsmiljø, var det ikke meget politiet kunne finde ud af. Der var simpelthen en masse detaljer, som de mennesker, som så Vivi sidst, ikke kunne huske.

Vivis mor og stedfar deltog ikke i eftersøgningen af hende. Politiet rådede dem til at blive derhjemme og vente på nyt.

Det var hårdt. Hun var jo mit eneste barn, og jeg havde alle mulige mærkelige tanker. Jan gik på arbejde, så jeg var alene. Jeg blev nødt til at gå nogle lange ture for at komme væk fra det hele

Augustine Andersen, mor til Vivi

- Det handlede om at skåne os, hvis de nu fandt hendes lig. Så vi ikke skulle udsættes for at være dem, der fandt hende, siger Augustine.

Men det var svært for Augustine at gå derhjemme og vente. Inde i hendes hoved voksede den lille bold af uvished sig til store monstre. Monstre, som hun ikke havde nogen at snakke med om. Derfor gik hun ofte ud på marken bag deres lille hus og skreg. Hun skreg og skreg og skreg af afmagt et sted, hvor ingen kunne høre hende.

- Det var hårdt. Hun var jo mit eneste barn, og jeg havde alle mulige mærkelige tanker. Jan gik på arbejde, så jeg var alene. Jeg blev nødt til at gå nogle lange ture for at komme væk fra det hele, fortæller Augustine.

Vi var mere zombier end levende mennesker. Heldigvis kom vinteren, så jeg kunne tillade mig bare at sidde indenfor og spille spil på computeren og se TV. Hvad skulle jeg foretage mig? Jeg magtede ikke det virkelige liv

Augustine Andersen, mor til Vivi

Men Augustine kunne ikke komme væk fra den uvished, der på det tidspunkt havde strakt sig over et par uger. Den voksede sig kun endnu større de næste mange måneder.

Den 30. juli 2008, tre uger efter Vivis forsvinden, gav Midt- og Vestsjællands Politi op. De indstillede eftersøgningen af Vivi, for de havde prøvet alt. Det havde ikke givet pote at finkæmme området omkring Ringsted, og det havde heller ikke givet resultat at forsøge at spore Vivi gennem hendes bank. Hun var pist væk.

De næste ti måneder udspillede sig som lidt af et mareridt for Augustine og Jan, for i den periode kom der ikke noget afgørende nyt. I dag beskriver Augustine perioden som ”et stort, sort hul”.

- Vi var mere zombier end levende mennesker. Heldigvis kom vinteren, så jeg kunne tillade mig bare at sidde indenfor og spille spil på computeren og se TV. Hvad skulle jeg foretage mig? Jeg magtede ikke det virkelige liv, siger hun.

Jeg kunne ikke sove, kun en time eller to hver nat. Jeg var på mærkerne hele tiden, og hvis der var den mindste lyd, så tænkte jeg, at nu kom hun hjem

Augustine Andersen, mor til Vivi

Hun besøgte også en del af de chatfora, som Vivi brugte ofte. Hun snakkede med de mennesker, som Vivi også havde snakket med. Hun spillede de spil, som Vivi spillede.

- På den måde kom jeg væk fra det hele. Jeg kunne ikke sove, kun en time eller to hver nat. Jeg var på mærkerne hele tiden, og hvis der var den mindste lyd, så tænkte jeg, at nu kom hun hjem. Og så blev jeg skuffet, fortæller Augustine.

Midt i tågen var der kun få ting, der stod lysende klart. Mindet om, hvem Vivi var, var en af dem - og er det stadig. 

01:43

Selvom politiet havde indstillet deres eftersøgning, ledte familien videre. Her er de i Tivoli for at lede.

Luk video

Et stort, sort hul

Vivi Inger Kristiansen kom til verdenen den 29. november 1977 i Nuuk i Grønland. Augustine hed dengang Kristiansen til efternavn og var blot 15 år gammel. Vivis far var en gift mand, og de første mange år af Vivis liv spillede han ikke en rolle. 

Uopklarede drabssager i vores område

September, 1997, Ringsted:

En mand finder den prostituerede Alice Kansiime fra Uganda død på hendes bordel i Haraldsted ved Ringsted – ganske tæt ved det sted, hvor Vivi Inger Kristiansen blev fundet dræbt.
Alice blev stukket ihjel med adskillige knivstik, og hun havde fået skåret sin højre hånd af. Efterfølgende forsøgte drabsmanden at stikke ild til bordellet.

Politiet fandt flere brugte kondomer på stedet, og ud fra dem nåede politiet frem til, at gerningsmanden sandsynligvis var en kunde, der havde besøgt 37-årige Alice Kansiime før.

Drabsmanden havde rodet Alices hus igennem og havde stjålet op mod 20.000 dollars.

Politiet mener ikke, at drabet på Alice og drabet på Vivi har noget med hinanden at gøre, men ingen af dem er blevet opklaret.


Kilder: TV ØST, DR's drabdatabase, Ekstra Bladet, B.T.

Da Vivi var helt lille, havde hun problemer med hørelsen, og derfor var hun stille af sig. Men da det blev ordnet, skete der en stor forandring, husker Augustine.

- Så begyndte hun at snakke, og hun stoppede aldrig igen. Jeg kan huske, da hun var helt lille, og vi boede i Nuuk, der havde jeg købt en jakke til hende, som så ud til at være lavet af isbjørn. En dag, hvor vi sad i bussen på vej i børnehave, var der en, der sagde til hende, at hun lignede en isbjørn. ”Ja, det gør jeg da vel nok”, svarede hun og snakkede løs. Sådan var hun, fra hun var helt lille. Hun var ligeglad med, om folk var narkomaner eller alkoholikere eller almindelige mennesker. Hun kunne tale med alle, siger hun.

Vivi blev født i Nuuk og tilbragte sine første leveår der. Her bliver hun døbt. Foto: Privatfoto

Vivi gjorde stort indtryk på de folk, hun mødte i Grønland. Foto: Privatfoto

Det samme scenarie gentog sig ofte, når den lille familie sad ved middagsbordet. Munden stod ikke stille på Vivi – til stor frustration for moren.

- Jeg spurgte hende tit, om hun ikke kunne tie stille i bare to minutter, mens vi spiste. Men der var ikke engang gået et minut, før hun spurgte: ”Mor, er der gået to minutter nu?”, fortæller Augustine.

Hun var ligeglad med, om folk var narkomaner eller alkoholikere eller almindelige mennesker. Hun kunne tale med alle

Augustine Andersen, Vivis mor

Da Vivi blev 15 år, besluttede hun at tage til Danmark og først tage 10. klasse og så gå på handelsskole. Hun ville hen til Augustines lillebror, der boede i Ringsted. Der var kun få år mellem de to, så de var meget tætte. Vivi mente egentlig, at det kun var hende, der skulle flytte til Danmark, men den var Augustine ikke helt med på.

- Jeg havde en forhenværende chef, som havde åbnet et lille landhotel i Aalborg. Så jeg ville derop for at være i nærheden af Vivi. Jeg var ikke klar til, at hun skulle bo så langt væk. Der var jo kun mig og hende. Og jeg endte jo så også i Ringsted.

Da hun ventede den sidste, sagde hun til mig, at når jeg nu ikke kunne føde unger, så kunne hun dælme

Augustine Andersen, Vivis mor

Vivi havde taget beslutningen om at tage til Danmark, så hun ikke skulle gå på handelsskolen i Grønland. Dengang gjaldt ungdomsuddannelsen nemlig kun i Grønland, fortæller Augustine.

- Der var mangel på unge mennesker i Grønland, så de lavede et system, hvor uddannelserne deroppe kun kunne bruges der. Derfor endte vi her. Vivi kunne ikke tale grønlandsk alligevel, så det passede meget godt. Hun kunne kun snakke dansk, siger hun.

Vivi var meget livsglad, fortæller hendes forældre. Foto: Privatfoto

Et års tid senere rejste Vivi dog tilbage til Grønland for at bo lidt hos sine bedsteforældre. Her mødte hun en mand, som hun forelskede sig i. Sammen rejste de til Danmark, og Vivi startede på skole, mens kæresten var bager i Brabrand ved Aarhus. Og kort efter var Vivi gravid og fødte en søn. Da hun forsvandt, havde hun tre børn med to forskellige mænd. En dreng og to piger, Lasse, Nanna og Merle.

- Da hun ventede den sidste, sagde hun til mig, at når jeg nu ikke kunne føde unger, så kunne hun dælme, siger Augustine.

Hun kunne ikke lide at være alene. Men når hun var ude blandt folk, så var det tjuhej, fuld fart på, liv og glade dage. Hun gik lige ind i folk med træsko på

Jan Andersen, Vivis stedfar

Hun og Jan husker Vivi som en munter kvinde, der havde masser af gåpåmod. En kvinde, der ikke gik til side for nogen.

- Kun når hun sad herinde alene, var hun lidt indelukket. Hun kunne ikke lide at være alene. Men når hun var ude blandt folk, så var det tjuhej, fuld fart på, liv og glade dage. Hun gik lige ind i folk med træsko på, siger Jan. 

Vivi brød sig ikke kom at være alene. Foto: Privatfoto

Han beskriver hende også som en hønemor. Og selvom hun elskede sine børn og gjorde alt for at passe på dem, så blev det også hendes livs store sorg. Den yngste af pigerne er multihandicappet, og nogle år før Vivi forsvandt, måtte hun opgive at have hende hjemme. Datteren skulle have hjælp 24 timer i døgnet, og det kunne Vivi ikke klare.

- Jeg tror, det var derfor, hun gik ned med flaget. Fordi hun ikke kunne magte Merle til sidst. Så begyndte hun at drikke, siger Jan.

- Ja, det var hendes flugt. Hendes flugt var at begynde at drikke i stedet for at snakke med nogen om det, siger Augustine.

Hun var godt klar over, at hun var kommet for langt ud. Hun havde snakket med både os og Carsten og spurgt, om vi ville hjælpe hende

Jan Andersen, Vivis stedfar

Noget tid efter Merle var kommet på en institution for handicappede i Aarhus, flyttede Vivi hjem til sin mor og stedfar i Ringsted. Her fik hun en ny kæreste, Carsten, og han var god ved hende. Vivi ville gerne ud af sit misbrug og i gang med en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Hun var opsat på at komme videre.

- Hun var godt klar over, at hun var kommet for langt ud. Hun havde snakket med både os og Carsten og spurgt, om vi ville hjælpe hende. Og så sagde vi, at vi andre da også kunne gå på antabus for at hjælpe og støtte hende, siger Jan.

Vivi havde planer om at begynde på Social- og Sundhedsskolen i januar 2009. Men det nåede hun ikke. 

Vivi og hendes mor, Augustine, til Vivis konfirmation - klædt i traditionelle grønlandske nationaldragter. Foto: Privatfoto

Endelig kommer der nyt

Den 3. maj 2009, ti måneder efter Vivis forsvinden, bankede det på døren hjemme hos Augustine og Jan i Ringsted. Udenfor stod to politibetjente. Augustine havde på fornemmelsen, hvad det drejede sig om, for kort tid før havde hun set i nyhederne på TV ØST, at der var blevet fundet et lig i en skov tæt på Ringsted.

Som nyheden rullede henover skærmen, kiggede hun på sin far, der på det tidspunkt var på besøg sammen med Augustines mor for at deltage i en konfirmation.

- Det er sikkert Vivi, de har fundet, sagde hun. 

 

Det var her, en motionsløber fandt liget af Vivi. Foto: TV ØST

Og så bankede det altså på døren – ifølge Augustine blot sekunder senere. Hun skyndte sig op ad trapperne til husets første sal for at vække Jan, der var gået i seng.

- Jeg ville ikke åbne døren. Jeg var bange for, at jeg havde ret, og det var Vivi, de havde fundet. Det ville jeg ikke høre. Jeg var ikke klar til den barske sandhed. De gjorde jo bare deres arbejde, men det var frygteligt, siger Augustine.

Hun var så medtaget, så de måtte teste hendes tænder for at være sikre

Jan Andersen, Vivis stedfar

Hendes fornemmelse var rigtig. Da Jan fik åbnet døren, fortalte politiet, at de regnede med, at liget i Haraldsted Skov godt 12 kilometer derfra var Vivi. Men de kunne ikke være hundrede procent sikre.

- Hun var så medtaget, så de måtte teste hendes tænder for at være sikre, siger Jan.

Liget blev fundet af en motionsløber. Han havde den dag løbet en anden rute end normalt og havde lagt mærke til noget, der stak op ad jorden ved et lille vandløb. Resterne af et menneske. Han ringede til politiet med det samme, der ret hurtigt var sikre på, at det var Vivi. De fandt nemlig nogle personlige genstande på stedet, ifølge familien blandt andet Vivis taske. Og to dage senere kom det endelige svar fra de tekniske undersøgelser: Liget var Vivi.

00:37

Politiet måtte undersøge ligets tænder for endeligt at fastslå, at det var Vivi.

Luk video

Da Vivi var blevet fundet, og familien havde fået vished for, at hun var blevet dræbt, blev det på en måde lettere for Augustine at eksistere. Fordi nu vidste hun med sikkerhed, at Vivi aldrig ville komme tilbage.

- Det blev lettere at sove om natten. Det var bedre end den uvished, da vi ikke vidste, om hun var død, siger hun.

Han tog en tot af hendes hår med til Grønland, og fra deres forældres altan med front mod fjorden sendte han Vivi ud i den grønlandske natur.

 

I dagene efter Vivis lig var blevet fundet, varmede familien sig ved de mange støttende beskeder, de modtog. Nogle af dem kom fra Grønland, hvor flere i Nuuk satte lys i vinduet til ære for Vivi.

-  De samlede sig også der, og de havde fulgt meget med. Hun havde rørt en masse mennesker, siger Augustine. 

De grønlandske rødder stikker dybt - det er tydeligt hjemme hos Augustine og Jan i Ringsted. Foto: Ida Laursen Brock - TV ØST

Der hænger stadig billeder af Vivi på væggen. Foto: Ida Laursen Brock - TV ØST

Der gik 17 dage, før Vivis krop blev frigivet fra politiet, og hun kunne blive bisat. Det blev hun ved Sct. Bendts Kirke, og der kom folk fra nær og fjern. Der dukkede over 200 mennesker op – også mennesker, som Vivi aldrig havde mødt ansigt-til-ansigt. Folk, hun kun havde chattet med på nettet.

- De kom op til os, og fortalte hvem de var. Det var meget rørende. 

Uopklarede drabssager i vores område

April, 2015, Herlufmagle:

To drenge fandt den 34-årige Jonathan Holst Nielsen i en mergelgrav ved Herlufmagle på Sydsjælland.

Den dræbte havde været sporløst forsvundet i tre måneder. Han var blevet skudt og blev fundet bagbundet på hænder og fødder. Der var bundet vægte fast til ham, så han faldt til bunds i vandet.

Politiet formoder, at han blev slået ihjel på grund af en hashgæld på op mod 250.000 kroner. Før sin død blev han stoppet i en bil af politiet med 4,7 kilo hash. I retten forklarede han, at han skulle aflevere hashen på en rasteplads til en ukendt person som en tjeneste for en ven.

Jonathan Holst Nielsen blev idømt fem måneders fængsel og ankede til landsretten, som stadfæstede dommen. Det gjorde de dog, uden Jonathan var til stede. På det tidspunkt var han nemlig forsvundet.

Gerningsmanden er endnu ikke fundet.


Kilder: TV ØST, TV 2, Ekstra Bladet, B.T.

 Augustines lillebror sørgede samtidig for, at en del af Vivi altid vil være der, hvor hun kommer fra. Han tog en tot af hendes hår med til Grønland, og fra deres forældres altan med front mod fjorden sendte han Vivi ud i den grønlandske natur.

- Så er hun også der, siger Augustine.

Efter bisættelsen og i den efterfølgende tid afhørte politiet alle dem, der måske kunne ligge inde med viden. De tekniske spor fra liget var få, så politiet var afhængige af vidner og afhøringer, men heller ikke dét kom der meget ud af. 

Der er ikke ret langt fra det sted, Vivi forsvandt, til det sted, hvor hun blev fundet dræbt og gravet ned. Foto: Google Maps - redigeret af Michael Vogelius

De efterlyste blandt andet en bestemt taxachauffør, som Vivi ofte kørte med. Offentligt understregede de, at chaufføren ikke var mistænkt, men måske lå inde med vigtig viden om sagen. Men det viste sig, at flere chauffører ofte kørte med Vivi, og at hun skyldte flere af dem penge, men intet af det førte politiet videre. Langsomt begyndte politiets efterforskning at gå i stå. De kunne ikke komme videre. 

01:32

Politiet efterlyste en taxachauffør, kort efter Vivis lig var blevet fundet.

Luk video

Spirende mistanker

Augustine og Jan tog på kirkegården med blomster hver søndag, efter Vivi var blevet bisat. Og på særlige mærkedage. På fødselsdage og på dage, hvor smerten blev for stor. Det var svært at slippe for tankerne, for rundt omkring i lokalsamfundet var der mange teorier om, hvad der var sket med Vivi.

- Ringsted er en sladder-by uden lige. Der dukker nogle gange nogen op, som skal gøre sig smarte, siger Jan. 

Augustine (i midten), hendes mor (tv) og hendes kusine (th) besøger Vivis gravsted Foto: Privatfoto

Augustine og Jan tog tit forbi graven med blomster. Foto: Privatfoto

En dag, lang tid efter Vivi var blevet fundet dræbt, modtog Augustine blandt andet en besked fra en mand på Facebook, som sagde, at han havde snakket med en kvinde. Hun vidste, hvem morderen var, sagde han, men hun havde ikke turdet sige noget dengang, fordi hun var ung.

- Jeg tog kopi af hele den samtale og sendte den til politiet. Der var et ramaskrig på Facebook, og han fik at vide, at han skulle fjerne det, fordi det var løgn. Det var bare for at gøre sig bemærket. 

Efter Vivi blev fundet dræbt, løb der mange rygter i Ringsted. Foto: Privatfoto

Der var mange intriger og rygter i tiden efter drabet, husker Jan og Augustine. Det oplevede de også, da de et års tid efter tog på værtshus for at høre musik.

- Der var en mand, der blev ved med at sige, at han havde et billede af morderen. Det gad jeg ikke høre på. Jeg var kommet derop for at hygge mig og høre musik og tænke på noget andet, og så kom der sådan en idiot og sagde sådan noget. Det gjorde ondt at blive mindet om hele tiden. Jeg kom helt ned i kulkælderen igen, fortæller Augustine.

Ringsted er en sladder-by uden lige. Der dukker nogle gange nogen op, som skal gøre sig smarte

Jan Andersen, Vivis stedfar

Men hun og Jan oplevede også selv, at mistroen over for folk sneg sig ind i deres tanker. Det gør det stadigvæk. For et år siden var de to inde på Rådhuspladsen i København, fordi det var et år siden, 17-årige Emilie Meng fra Korsør forsvandt. Hun blev fundet i et vådområde ved Regnemarks Bakke under 20 kilometer fra det sted, hvor Vivi blev gravet ned.

- Da vi sad i toget på vej mod København, tænkte jeg, om Vivis og Emilies morder sad der i toget og var på vej det samme sted hen. Den tanke flyver ind i hovedet på en nogle gange. Når man står oppe i supermarkedet, spørger man sig selv, om det er ham, der står og betaler ved kassen, der har gjort det. Det bliver sjældnere og sjældnere, men det dukker stadig op, siger Jan.

Uopklarede drabssager i vores område

Juli, 2016, Korsør:

17-årige Emilie Meng forsvandt sporløst efter en bytur med nogle veninder i Slagelse den 10. juli. Veninderne tog en taxa hjem fra Korsør Station klokken 04.00 om morgenen, men Emilie Meng valgte at gå de få kilometer hjem til familiens hus.

Familien opdagede, at hun var væk, da hun ikke dukkede op til sit job som korsanger i en lokal kirke næste morgen.

Liget af den unge pige blev fundet juleaftensdag ved Regnemarks Bakke nær Borup. Politiet formoder, at hun blev slået ihjel, kort tid efter hun forsvandt fra Korsør.

Politiet har efterlyst en hvid bil i sagen og har offentliggjort oplysninger fra et vidne, der måske så drabsmanden ved Regnemarks Bakke tidligt om morgenen samme dag, som Emilie Meng forsvandt.
Det har dog indtil videre ikke ført til opklaring.


Kilder: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, TV ØST

- Vi har fået et større filter. Sådan vil jeg sige det. Ellers kan du ikke bestille andet end at blive ked af det, når du tager i byen, og sådan kan man ikke leve sit liv. Vivi er, hvor hun er. Hun ligger sammen med sin mormor og morfar, og de passer på hinanden, siger Augustine.

Siden Vivis død har Augustine og Jan gjort, hvad de kan for at krydre sorgen med glæde. For eksempel giftede de sig året efter på en ganske særlig dag. De giftede sig på Vivis fødselsdag.

Når man står oppe i supermarkedet, spørger man sig selv, om det er ham, der står og betaler ved kassen, der har gjort det

Jan Andersen, Vivis stedfar

- Jeg spurgte Vivis børn, om det var okay, at vi valgte den dag. Så i stedet for at tænke på, at hun ikke var der, blev vi gift, siger Augustine.

- Det er en glædens dag og en sorgens dag, supplerer Jan. 

Augustine og Jan blev gift på Vivis fødselsdag, et år efter Vivi forsvandt. Foto: Privatfoto

Politiet har aldrig fundet ud af, hvad der skete med Vivi den dag for ti år siden. I 2014 i forbindelse med TV 2’s udsendelse Uopklaret gik de på gaden i Ringsted med løbesedler i håbet om at finde nye vidner, men det førte ikke til opklaring. Igennem tiden har der været flere mistænkte, men politiet vil ikke fortælle, om nogen har været anholdt i sagen. I hvert fald er Vivis morder stadig på fri fod. 

02:11

I 2014 tog TV 2 sagen op i programmet Uopklaret. Politiet gik på gaden i Ringsted Kommune og delte løbesedler ud i håbet om at finde nyt i sagen.

Luk video

- Det vil betyde alt for os, hvis det bliver opklaret. Men politiet er stadig meget opmærksomme på sagen. De opsøger ikke selv en eventuel gerningsmand, men hvis de hører om noget, så reagerer de med det samme, siger Augustine.

Politiet kan ikke gøre mere, medmindre et vidne melder sig med nye oplysninger, eller hvis det rent kriminalteknisk bliver muligt at undersøge nogle ting, som hidtil har været ukendt. Hvis der kommer nye muligheder indenfor eksempelvis DNA-analyser. Men Vivis familie håber, at den skyldige kommer til at tale over sig.

Var hun selv skyld i det, eller var han eller hun bare sindssyg? Hvorfor skulle hun lide den skæbne? Det er det værste ikke at vide

Augustine Andersen, Vivis mor

- En eller anden kender jo til noget, men han eller hun skal kvaje sig, før der sker noget. Jeg tror ikke, at der kommer en opklaring, før en snakker over sig. Der må jo være nogen, der ved noget udover morderen, siger Jan.

Det vigtigste for familien er at få svar på, hvorfor Vivi skulle dø. Hvorfor skulle den kvinde, de kendte som vellidt og livsglad have taget sin fremtid fra sig, spørger Augustine.

Vivis død fylder stadig meget for Jan og Augustine. De kan ikke få ordentlig fred, før Vivis morder er fundet. Foto: Ida Laursen Brock - TV ØST

- Var hun selv skyld i det, eller var han eller hun bare sindssyg? Hvorfor skulle hun lide den skæbne? Det er det værste ikke at vide. Og så håber vi, at vi en dag kan slippe for at gå og mistænke gud og hvermand. Vi vil bare gerne have fred for den lille orm, der gnaver. 

I Augustine og Jans baghave er der et aftryk i beton af Vivis hånd ved siden af hendes søns, hendes mors og stedfars. Aftrykkene er lavet en måned, før Vivi forsvandt, fordi der skulle laves en pavillon i baghaven. Foto: Ida Laursen Brock - TV ØST

Artiklen er skrevet på baggrund af et langt interview med Augustine og Jan Andersen – Vivis mor og stedfar.

Udover Augustine og Jan har politikommissær Kim Løvkvist fra afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Midt- og Vestsjællands Politi bidraget til artiklen.

Yderligere direkte og indirekte kilder tæller artikler og TV-indslag fra TV ØST, TV 2/Station 2, det grønlandske medie KNR, DRs database over drab i Danmark, B.T. og Ekstra Bladet.

Der skal lyde en særlig tak til Augustine og Jan, fordi de ville dele deres historier og minder om Vivi.

Har du oplysninger, der kan bringe politiet videre i sagen? Så kontakt dem på telefon 1-1-4.