Familie fra Motalavej dømt til at fraflytte deres bolig – nu anker de dommen

En af de to familier, der er blevet dømt til at fraflytte deres lejligheder på Motalavej, har anket dommen til landsretten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det fik store konsekvenser, da to drenge blev dømt for vold og røveri på Motalavej i Slagelse Kommune i foråret sidste år.

Dengang var drengene henholdsvis 16 og 17 år. I slutningen af maj måned i år fik drengenes familier besked på at fraflytte deres lejligheder på Motalavej.

Det afgjorde Boligretten i Næstved. 

Læs også
Retten har talt: Familierne til dømte drenge på Motalavej skal smides ud
Læs også
Retten har talt: Familierne til dømte drenge på Motalavej skal smides ud

Men nu har familien til den dengang 16-årige dreng valgt at anke dommen til landsretten, skriver Sjællandske. Derfor kan familien blive boende.

Regner med at få medhold

Ifølge BoligKorsørs advokat Brian Pihl Pedersen, så ved de endnu ikke, om den anden familie også anker dommen.

- Sådan er vores retssystem, lyder det fra Ebbe Jens Ahlgren, formand for Bolig Korsør, til avisen.

- Nu får vi prøvet sagen højt oppe i systemet, som jeg dog også regner med giver os medhold set i lyset af de afgørelser, som Højesteret er nået frem til i sager fra Vollsmose i Odense, hvor lejere måtte flytte som følge af domme fra kriminalitet. 

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se eller gense indslaget: Boligretten gav i dag BoligKorsør medhold i, at to familier på Motalavej skal flytte, efter at deres sønner er blevet dømt for blandt andet overfald.

Blev opsagt sidste år

BoligKorsør valgte i sin tid at gøre brug af muligheden, at hvis en person er dømt for grov kriminalitet i nærområdet, kan hele familien blive smidt ud af lejemålet.

BoligKorsør opsagde den 27. juni 2017 familiens lejemål og gav dem en frist på fem dage til at forlade lejlighederne.

Men det gjorde familierne ikke. De gjorde i stedet indsigelser, og derfor endte sagen i Boligretten. 


Nyhedsoverblik