Det vi har sammen

Familie fik kæmpe vandregning

Facebook-gruppen "Stop Skolevand - NU" er meget større tilhængere af ganske almindeligt postevand end af vand på flaske. Foto: TV ØST

En medarbejder hos vandselskabet rettede en aflæsningsseddel til, så en familie nær Næstved fik en vandregning på hele 63.000 kroner.

Det var ulovligt, da NK-Forsyning satte et ekstra tal på en vandaflæsning og sendte et par i Rønnebæk nær Næstved en regning på 63.000 kroner.

Det skriver Sjællandske.

NK-Forsynings direktør oplyser, at parret havde aflæst deres vandmåler forkert. Det opdagede bogholderiet og da det ifølge NK-Forsyning var umuligt at få fat på parret, skruede bogholderiet op for hanerne og påførte aflæsningen et ekstra tal. Opjusteringen af vandforbruget var så voldsom, at parret angiveligt havde brugt 1.000 kubikmeter postevand på et år. En familie på to voksne og tre børn bruger ca. 170 kubikmeter vand om året. Familien i Rønnebæk består af to voksne og et barn.

Formand for NK-Vands bestyrelse, tidligere folketingsmedlem Helge Adam Møller, vil aflægge parret et besøg og komme med en uforbeholden undskyldning.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App