Falske hjemmehjælpere snød 89-årig mand i Kirke Stillinge

En ældre mand i Kirke Stillinge var tirsdag udsat for tricktyveri. Politiet søger vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 89-årig mand fik tirsdag besøg af to kvinder, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

Men det var de ikke.

De to kvinder kom forbi manden i hans hjem på Bildsøvej i Kirke Stillinge. Da de kom ind, gav de den ældre mand et knus, og her lykkedes det dem at liste mandens tegnebog fra ham. I den var der ifølge politiet ”en del kontanter”.

Kvinderne forlod huset igen, efter de havde været igennem skuffer og skabe.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set eller hørt om de to tricktyve. De beskrives som udenlandske, små og kraftige.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik