Faldende elevtal og fyringer: Erhvervsskolerne er hårdt pressede

Der er hårdt brug for unge med erhvervsfaglig uddannelse på arbejdsmarkedet.

Der er hårdt brug for faglært arbejdskraft i fremtiden, men færre unge tager en erhvervsuddannelse, og skolerne skal spare.

Der bliver hårdt brug for faglært arbejdskraft i fremtiden, men stadig færre unge tager en erhvervsskoleuddannelse.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Skolerne er under konstante sparekrav fra finansministeriet

Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler

Siden 2014 har erhvervsskolerne oplevet et elevfald på 19 procent. Det har betydet, at erhvervsskolerne på landsplan har mistet 1,2 milliarder kroner, alene på grund af aktivitetsnedgang.

Store udfordringer

Ifølge Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, skal årsagerne til den uheldige udvikling findes i regeringens årlige sparekrav og dele af den erhvervsskolereform, der blev gennemført i 2014.

Faldende elevtal på Erhvervsskolerne

Siden erhvervsskolereformen i 2014 er elevtallet faldet med 19 procent
2012: 78.956
2013: 78.484
2014: 80.075 ​
2015  69.934
2016: 61.953
2017: 58.381

- Vi ser på den her problematik med stor alvor, for det betyder meget for vores skoler. Formålet med erhvervsskolereformen var dels at skabe en ny kvalitetsdagsorden omkring erhvervsuddannelserne, så de kunne få deres ry og rygte tilbage, men det var også at få flere elever til at søge, siger han til TV ØST.

- Vi ser, at der er brug for en række konkrete, politiske tiltag, for at få gang i søgningen igen, og på den anden hånd ser vi nogle politikere, der bliver ved med at udhule økonomien. Det betyder, at alt det, vi selv kan gøre - for eksempel gennem samarbejde med folkeskolen, gøre vores lærere dygtigere og bruge mere teknologi i undervisningen - bliver saboteret af, at skolerne er under konstante sparekrav fra finansministeriet gennem omprioriteringsbidraget, siger han.

ERHVERVSSKOLEREFORM I 2014

  • Adgangskrav: mindst 02 i dansk og matematik
  • Flere undervisningstimer: fra 23 til 26 ugentlige undervisningstimer
  • Mere bevægelse: mindst 45 minutters motion om dagen
  • Nye muligheder inden for uddannelserne: mulighed for at tage EUX med fag på gymnasialt niveau.
  • Ny struktur
  • Lettere for voksne over 25 år at blive faglært
  • Lettere for unge, der kan tage en fleksuddannelse, hvis de har svært ved at gennemføre almindelig ungdomsuddannelse

Lever ikke op til adgangskravene

Det er især de skærpede adgangskrav, som har fået færre til at søge uddannelserne.

Tidligere oplevede erhvervsskolerne, at unge kom på skolerne efter nogle år på arbejdsmarkedet, men flere af de unge, der vil ind på uddannelserne, har ikke bestået både dansk og matematik i folkeskolen. De bliver derfor på arbejdsmarkedet i stedet for at tage en erhvervsskoleuddannelse.

Læs også ZBC skal fyre 60 medarbejdere: - Vi er ramt af omstændigheder, som vi ikke selv er herre over

- Vi har været glade for, at man lavede adgangskrav, problemet var bare, at dem, man skar fra med adgangskrav, ikke har fået tilstrækkelige tilbud til at blive klar til en erhvervsuddannelse, siger Lars Kunov og uddyber:

- Dem, som vi fik førhen fra arbejdsmarkedet, var typisk nogle, som havde klaret sig dårligt i folkeskolen, og de kan ikke komme ind pga. adgangskrav, og fordi vi har fået nogle uddannelser, der er mere krævende end tidligere. Det er godt for kvaliteten af uddannelserne, men man har ikke gjort nok for at få den gruppe gjort klar, siger han

Kommende finanslovsforhandlinger

I efteråret skal det finansielle puslespil gå op, når politikerne på Christiansborg går til finanslovsforhandlinger.

Regeringen har i sit udspil valgt at sløjfe det omdiskuterede omprioriteringsbidrag - som betyder årlige besparelser på 2 procent  – men først i 2022.

Læs også Millionbesparelser vil ramme sjællandske uddannelser hårdt

Kritikken af konsekvenserne ved omprioriteringsbidraget er overdreven, mener finansordfører Jacob Jensen (V).

- Selvfølgelig vil man gerne beholde 100 og ikke “blot” 98 procent af budgettet. Men med finansloven afvikles omprioriteringsbidraget fra 2022, hvor midlerne bliver på områderne, siger han til TV ØST.

- Endvidere afsættes der ikke mindre end 600 millioner kroner til uddannelse herunder til en reform af erhvervsskolerne, som vi har stor brug for i vores region. Så samlet set mener jeg, at bekymringen er overdreven.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App