Det vi har sammen

Faldefærdig gangbro koster forlængelse af cykelsti livet

Her er den omdiskuterede M-bro, der nu er ved at kollapse. Foto: Google streetview

M-broen i Næstved koster nu en forlængelse af cykelstien Fodsporet. Politikerne gemmer pengene til ny bro over ringvejen.

Det er ikke kun fodgængerne på M-broen i Næstved, der nu rammes af problemer med den faldefærdige bro.

Også cyklisterne på Fodsporet bliver nu ramt. En planlagt forlængelse af stien på 400 meter bliver nemlig nu opgivet. politikerne vil hellere gemme pengene til en ny bro over Østre Ringvej.

Det besluttede Næstved Byråd tirsdag aften. Det skriver Sjællandske.

Forlængelsen af Fodsporet skulle forlænge stien fra Herlufholm Idrætscenter til Ringstedgade ved Bøgebakken - men det bliver altså ikke til noget. 

De tre millioner kroner, som udviddelsen ville koste bliver nu i stedet gemt til at betale for den 11 millioner kroner dyre erstatning for M-broen.

Forlængelsen af Fodsporet ventes nu tidligst at kunne realiseres i 2021.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App