Brandvæsnet rykkede ud til lynnedslag midt i by

Et lyn slog lørdag eftermiddag ned midt i Maribo på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen rykkede kort før klokken 15.00 ud til et lynnedslag midt i Maribo på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Lynet slog ned i et hus på Vesterbrogade i Maribo, oplyser vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet havde lynet slået ned i husets tagryg og ødelagt et par tagsten.

- Men der kom ikke noget ild, så brandvæsnet kørte igen, fortæller vagthavende og oplyser, at ingen personer kom til skade i forbindelse med lynnedslaget. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Lynet slog ned i et hus på Vesterbrogade i Maribo.
Lynet slog ned i et hus på Vesterbrogade i Maribo. Foto: Google Maps

Flere lyn kan være på vej

Selvom lørdagen er startet pænt i dele af landet, så bevæger et lille lavtryk med en del kraftige byger sig op over Danmark fra sydvest.

Det har allerede givet adskillige byger over store dele af Jylland, men som eftermiddagen skrider frem, kommer der efterhånden en del byger til en større del af landet. 

150824_lyn.jpg
Læs også
Risiko for kraftig regn og torden
150824_lyn.jpg
Læs også
Risiko for kraftig regn og torden

Prognoserne viser lørdag ved middagstid, at der kan komme flere byger end først antaget. Desuden kan flere af bygerne også blive kraftigere, end det tidligere så ud til.

Det betyder, at der over store dele af de østlige egne også kan være risiko for skybrud i eftermiddags- og aftentimerne. 

Der er desuden ifølge Danmarks Meteorologiske Institut risiko for torden flere steder i landet.


Nyhedsoverblik