Fakta: Sådan defineres en stormflod

Hvis Stormrådet vurderer, at der har været stormflod, kan boligejere søge erstatning for vandskader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Stormrådet, der afgør, om der i forbindelse med eksempelvis en storm har været stormflod i Danmark.

Der har været stormflod i flere dele af landet som konsekvens af stormen Urds rasen, oplyser Stormrådets formand, Jesper Rasmussen.

Ifølge Stormrådet har stormflod ramt i området fra København, op langs Øresundskysten og videre langs nordkysten på Sjælland og helt forbi Sjællands Odde til Kalundborg.

Stormfloden omfatter også områderne ved Roskilde Fjord og Isefjord.

Bliv kogere på fænomenet og ordningen her:

  • Normalt dækker forsikringer på huse og ejendomme ikke skader som følge af stigende vandstand.
     
  • Men hvis Stormrådet når frem til, at der har været stormflod, kan man søge erstatning fra den offentlige stormflodsordning.
     
  • Stormflod er oversvømmelse som følge af en ekstrem høj vandstand i havet. Betingelsen for at erklære stormflod er, at den statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.
     
  • Stormrådet afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et bestemt tidspunkt. Det sker i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.
     
  • Stormrådet har ni medlemmer. Det består af en uafhængig formand samt repræsentanter for kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet.
     
  • Der kan ikke ydes erstatning for stormflod ved skader sket i områder, der ikke er omfattet af Stormrådets afgørelse.
     
  • Bor man i et område berørt af stormflod, har man to måneder til at anmelde skaderne.
     

Kilde: Stormrådet.


Nyhedsoverblik