Færre unge vælger gymnasiet - men i Holbæk er der fremgang

Mens nogle gymnasier oplever, at færre unge søger ind, går det stik modsat i Holbæk

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk er ikke i tvivl: Skolen er god til at brande sig selv og har et godt ry. I modsætning til flere andre gymnasier, der i år oplever et fald i antallet af ansøgere, kan Stenhus Gymnasium og HF se frem til flere elever.  

- Konkurrencen mellem gymnasierne er stor, men der er flere, der taler om Stenhus, og en del af det er positiv omtale. Skolen er rigtig god til at brande sig selv, fortæller eleven Katrine Juliussen fra Nykøbing Sjælland.  

Katrine Juliussen fra Nykøbing Sjælland er glad for at gå på Stenhus Gymnasium - blandt andet fordi lærerne har høj faglighed, fortæller hun. 
Katrine Juliussen fra Nykøbing Sjælland er glad for at gå på Stenhus Gymnasium - blandt andet fordi lærerne har høj faglighed, fortæller hun. 

Hun er sammen med sine medstuderende på vej hjem for at holde weekend. Udover at rose lærerne og det sociale miljø på skolen, peger de også på, at skolen er kendt for sine gode tilbud til elever, der har en interesse udover det faglige. Blandt andet tilbyder skolen særlige uddannelsesforløb, hvor man kan træne, samtidig med at man tager en uddannelse.

- Her er Sports College, så dem, der dyrker sport, kan få deres ønsker opfyldt, så de kan fokusere på sporten og tage HF på tre i stedet for to år, fortæller Amalie Müller Blinkilde.

quote (...) vi er gode til at tage os af de elever, der har brug for noget ekstra hjælp og give dem et løft.

Per Farbøl, rektor på Stenhus Gymnasium og HF

Sidste år søgte 5.036 elever ind på en af de gymnasiale ungdomsuddannelser på Midt-, Vest-, og Sydsjælland og Lolland og Falster. I år har 4875 unge søgt ind. Der er altså tale om 161 færre elever. Det viser nye tal fra Region Sjælland.

Et langsigtet arbejde

Den væsenligste årsag er, at ungdomsårgangene bliver mindre, og det slår altså igennem på flere gymnasier til sommer. Men ikke på Stenhus Gymnasium og HF, hvor 22 flere unge i år end sidste år har søgt om optagelse, og det glæder rektor på skolen, Per Farbøl:

- Egentlig tror jeg, det er resultatet af et langsigtet arbejde, hvor vi hele tiden forsøger at blive bedre. Både til at give nogle gode tilbud til talentfulde elever, som ønsker enten noget fagligt eller noget indenfor kunst eller kultur eller sport. Og så tror jeg også, at vi er gode til at tage os af de elever, der har brug for noget ekstra hjælp og give dem et løft, fortæller han.

- Vi bygger på nogle værdier og holdninger til, hvordan man omgås hinanden. Det er de traditionelle gamle dyder, hvor vi sætter nogle rammer. Det kan de unge godt lide, fortæller rektor Per Farbøl. 
- Vi bygger på nogle værdier og holdninger til, hvordan man omgås hinanden. Det er de traditionelle gamle dyder, hvor vi sætter nogle rammer. Det kan de unge godt lide, fortæller rektor Per Farbøl. 

Mens Per Farbøl viser rundt på gymnasiet, fortæller han om skolens værdier, som han også mener er med til at gøre skolen populær.  

quote Jeg gik på HTX, men det var ikke noget for mig. Her bliver vi presset mere, så vi er klar til fremtiden.

Ramin Sahak, elev.

- Vi bygger på nogle værdier og holdninger til, hvordan man omgås hinanden. Det er de traditionelle gamle dyder, hvor vi sætter nogle rammer. Vi stiller krav og fortæller, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Det betyder, at man skal gøre sig umage.

Ramin Sahak er glad for at blive presset. - Så bliver jeg klar til fremtiden, siger han. 
Ramin Sahak er glad for at blive presset. - Så bliver jeg klar til fremtiden, siger han. 

En af dem, der godt kan lide kravene, er Ramin Sahak.

- Jeg gik på HTX, men det var ikke noget for mig. Her bliver vi presset mere, så vi er klar til fremtiden. Og så er skolen med på det nyeste, eksempelvis så bliver e-sport et tilbud næste år, siger han. Nu på vej hjem for at holde weekend.  


Nyhedsoverblik