Det vi har sammen

Færre ungarbejdere på Sjælland end i Jylland

Unge mellem 13 og 15 år har oftere fritidsjob på landet end i byerne, skriver Politiken. Foto: TV ØST

Mens op til hver fjerde 13-15-årige arbejder i nogle af regionens kommuner, er det færre i resten. Og flest arbejder i de yderligt liggende kommuner.

Unge på landet arbejder mest, skriver Politiken mandag på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 

Opgørelsen gælder de 13-15-årige, og mens der generelt er mange af de unge vest for Storebælt, der har fritidsarbejde, ser det anderledes ud øst for Storebælt. I Lolland, Guldborgsund, Faxe, Stevns og Odsherred kommuner er det mellem 20 og 24% af de unge, der arbejder, mens det i resten af de 12 kommuner kun er mellem 15 og 19%.

En arbejdsmarkedsforsker har ifølge avisen flere forklaringer på forskellene.

- Nogle steder har der været tradition for at give en hånd med på landet, siger Jonas Felbo-Kolding fera Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Han vurderer også, at børnenes behov for en indtægt kan hænge sammen med et generelt lavere indkomstniveau på landet, skriver Politiken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App