Færre tog på Sjælland: Nedfalden køreledning giver fortsat problemer

Skaderne efter en nedfalden køreledning ved Viby Sjælland betyder, at der tirsdag kører færre tog på Sjælland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OPDATERET: Nu er der også ændringer på Lille Syd-banen og togbusser mellem Næstved og Roskilde og mellem Ringsted og Roskilde.

Du risikerer at vente lidt længere end normalt, hvis du skal med toget tirsdag morgen og formiddag.

Banedanmark oplyser nemlig, man i øjeblikket ikke kan køre efter planen mellem København og Ringsted, Slagelse og Nykøbing Falster, da en køreledning er blevet beskadiget ved Viby Sjælland Station.

Skaderne, der skete mandag, har simpelthen vist sig mere omfattende end ventet.

Det betyder, at DSB må køre med færre tog, eftersom de kun har et enkelt spor at køre i mellem Roskilde og Ringsted. Ifølge DSB sørger man dog for, at andre tog standser ekstraordinært ved Borup og Viby Sjælland.

Der kan desuden opstå forsinkelser med InterCity og Lyntog mellem landsdelene. 

Banedanmark arbejder på at få repareret køreledningen, så DSB igen kan køre efter planen. Prognosen lyder, at man tidligst kommer til at køre efter planen omkring klokken 10.00.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kan holde dig opdateret omkring din rejse på Rejseplanen.dk

Færre tog og vogne onsdag
Læs også
Længere rejsetid og færre tog mellem København og Ringsted
Færre tog og vogne onsdag
Læs også
Længere rejsetid og færre tog mellem København og Ringsted

Nyhedsoverblik