Områdebetjent Lars Poulsen hos Midt- og Vestsjællands Politi er klar til en gåtur gennem Store Heddinge.
- Nogen kalder det for tryghedsskabende. Jeg kalder det at sige goddag til byens folk. Og lære dem at kende, siger Lars Poulsen.
På sin fodpatrulje slår han et slag for trygheden i byen. Et initiativ, Lars Poulsen selv satte sig for at gennemføre, da han blev tildelt Stevns som forebyggelses-område.
- Der kommer ikke så mange patruljevogne herude på grund af forholdene andre steder i kredsen. Og så tager jeg den så, og så går jeg en tur rundt herude og viser os lidt indimellem, så vi er her stadigvæk, siger Lars Poulsen.
Nogen kalder det for tryghedsskabende. Jeg kalder det at sige goddag til byens folk
Danskerne overvurderer risiko for kriminalitet
Danskerne tror nemlig, at der sker meget mere kriminalitet i samfundet, end hvad tilfældet er.
En ny rapport fra justitsministeriets forskningskontor viser, at selvom antallet af både røverier, indbrud, biltyverier og ungdomskriminalitet inden for de seneste fem år er faldet, så tror op til 85 procent af danskerne, at tallet enten er det samme eller langt højere på nuværende tidspunkt.
Den udvikling kan man også se i lokalsamfundene.
I februar fortalte TV ØST, at utrygheden har ført til, at flere byer og landsbyer opretter borgerværn, hvor beboerne selv patruljerer i gaderne, fordi de ikke mener, at politiet var nok tilstede.
Frygten går i selvsving. Så har vi det, som nogen kalder for et frygtsamfund
I Faxe opstod Faxe Vogtere for eksempel efter flere røverier og overfald, mens beboerne i Knabstrup patruljerede for at komme en indbrudsbølge til livs.
Naturlig bekymring
Bekymringen er helt naturlig, mener Klaus Rasborg, der forsker i tryghed på Roskilde Universitet.
Selvom vi i høj grad har tillid til andre mennesker, så bekymrer vi os nemlig alligevel om, hvad der kan ske.
- Kriminalitet henviser til en fremtid, som i sagens natur er ubekendt, så der frygter vi. Når der så oveni kommer det, at det ofte er noget, som medierne vinkler meget hårdt på, og det får meget stor medieeksponering med drabssager og indbrud i juletiden, så kan det betyde, at frygten så at sige går ud af proportioner, siger Klaus Rasborg til TV ØST og tilføjer:
- Frygten går i selvsving. Så har vi det, som nogen kalder for et frygtsamfund.
Ser vi tilbage, så kan vi se, at der er gået nogle ting tabt, fordi borgerne tænker, at de ikke skal belemre politiet
Samarbejder med lokalråd
Og den voksende utryghed er man altså også opmærksom på hos politiet. Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er man gået i gang med at etablere et samarbejde med områdets mange lokalråd. En tryghedsrepræsentant skal så give information til politiet om, hvad der rører sig.
- Vi vil gerne have, at de fortæller os, hvad der sker, som giver anledning til utryghed, så vi netop kan tage os af det. Ser vi tilbage, så kan vi se, at der er gået nogle ting tabt, fordi borgerne tænker, at de ikke skal belemre politiet. Men de ting vil vi selvfølgelig gerne høre, så vi netop kan gøre noget ved de ting, der gør folk utrygge, siger Allan Holm, der er vicepolitiinspektør hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Begge politikredse har også investeret i tryghedsbusser, som de kan tage med rundt i lokalsamfundene.