Færre penge til børn og ældre: Minister fastholder gebyrer for frivillige organisationer

Der bliver ikke pillet ved de gebyrer som eksempelvis Røde Kors i Vordingborg skal betale, når de afleverer ting på lokale genbrugspladser, som ikke kan sælges.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos Røde Kors i Vordingborg ærgrer man sig.

De skal nemlig fortsat betale gebyrer til genbrugspladserne, når de afleverer affald fra lager og butik, har energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V) meddelt i en skriftlig kommentar til TV ØST.

”Regeringen mener, at de mange frivillige organisationer udgør et meget vigtigt fundament for det danske samfund. I forhold til spørgsmålet om at undtage frivillige organisationer fra at betale gebyr, når de benytter genbrugspladsen, mener regeringen dog ikke, at det er den rigtige måde at støtte foreningslivet,” lyder det fra ministeren.

- Jeg kan simpelthen ikke følge ham i hans argumentation og det er ikke rimeligt. Det betyder jo, at vi har færre penge til vores humanitære arbejde, siger Per Frederiksen, der er daglig leder i Røde Kors i Vordingborg.

Læs også
Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser
Læs også
Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser

Skal betale 40.000 kroner om året

Hos Røde Kors i Vordingborg fylder man minimum én gang om ugen varebilen med ting fra borgere, som ikke kan sælges i butikken. Indtil nu har det været gratis at aflevere tingene hos AffaldPlus, men fremover kommer det til at koste – en udgift, som kommer til at løbe op i mere end 40.000 kroner om året.

- Jeg synes, ministeren burde lytte lidt mere til de her foreninger som faktisk, synes jeg, har en berettiget kritik her og så imødekomme dem, så de ikke skal have de her kæmpestore udgifter, siger folketingsmedlem og socialdemokrat Rasmus Horn Langhoff.

Til TV ØST skriver ministeren også, at:

”Hvis de frivillige organisationer bliver fritaget for betaling i forbindelse med affaldshåndtering vil udgifterne i praksis blive pålagt de øvrige brugere på genbrugspladserne.”

Der er stor forskel på, hvordan affaldsselskaberne opkræver gebyrer fra de humanitære organisationer. Hos AffaldPlus fastholder man, at de gerne ville gøre en undtagelse for de frivillige organisationer, men at de ikke må på grund af lovgivningen på området.

Giver færre penge til at hjælpe

Ifølge Røde Kors i Vordingborg kommer udgifterne til at betyde færre julepakker og færre børn på ferielejr fremover.

- Så kan man jo spørge, er det retfærdigt, jamen så vil ministeren nok sige, at sådan er lovgivningen. Jamen så lav dog loven om, hvor svært kan det være, lyder det fra Per Frederiksen.

Sammenslutningen for indsamlingsvirksomheder, ISOBRO, er også i kontakt med ministeren.

Den håber,  at alle velgørende foreninger kan bruge genbrugspladserne uden betaling.


Nyhedsoverblik