Flere og mindre måltider skal give en bedre hverdag på plejecenter

Plejecenter Solvognen har lagt madproduktionen om. Før fik de ældre al deres mad på otte timer. Flere, mindre måltider skal give en bedre hverdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken er halv elleve på plejecentret Solvognen i Højby i Odsherred Kommune. Blenderen snurrer, imens smørrebrødsjomfru Dagny Jensen laver smoothie.

- Og der er også kernemælksfromage og jordbærfromage og grød. Ja, så kan beboerne selv vælge, siger Dagny Jensen, inden hun tager et fad med lækre små anretninger ud af køleskabet.

Fristelser, som Dagny Jensen og det øvrige personale kalder dem. Og fristelser er netop hele ideen bag et nyt forsøg på plejecentret: Otte små måltider der spredes ud over dagen til centrets beboere, når sulten er der. 

quote Det handler om livskvalitet og om, at man stadig er et individ med sin egen smag, selvom man er på plejehjem

Henriette Juhl, afdelingsleder på Solvognen

Det kan lyde enkelt, men det er faktisk noget af et skift, fortæller Bodil Nielsen, der er produktionsansvarlig hos Solvognen

- Før fik vores beboere ofte først morgenmad mellem klokken ni og ti om formiddagen. Så var der frokost klokken halv tolv, og aftensmaden blev så serveret omkring klokken fem om eftermiddagen. Ja, alle måltider blev serveret inden for omkring otte timer, siger hun.

Stabilt blodsukker og mad tæt på

Men det fungerede ikke efter hensigten.

Nogle beboere spiste ofte ikke i seksten af døgnets timer, fordi de gik i seng lige efter aftensmaden og først kunne få en sen morgenmad.

susanne_ross.jpg
Læs også
Underernærede ældre er en svag og overset gruppe
susanne_ross.jpg
Læs også
Underernærede ældre er en svag og overset gruppe

Derfor søgte plejecentret penge hos Ældreministeriet til at lægge madproduktionen om. De fik tildelt midlerne og er nu i gang med at teste en helt ny ordning, hvor de ansatte ikke kun er med i det centrale produktionskøkken, men også kommer ud og tilbereder maden ude i de fælleshuse, hvor de ældre bor.

Det betyder for eksempel, at de ældre nu bliver vækket med tilbud om juice eller smoothie.

Artiklen fortæstter under billedet:

 
  Foto: Line Strand - TV ØST

- Vi er rigtigt glade for, at vi har fået muligheden, fortæller Henriette Juhl, afdelingsleder på Solvognen, og fortsætter:

- Før var det tre meget bastante måltider, beboerne fik. Så deres blodsukre kørte op og ned. Nu bliver de både beskæftiget og får et mere stabilt blodsukker, fordi maden bliver delt ud. Det handler om livskvalitet og om, at man stadig er et individ med sin egen smag, selvom man er på plejehjem.

De ældre nyder madordningen

Hugo Nielsen og Cornelius Johansen sidder side om side og spiser frokost. De er enige.

- Maden er fin her, vi har ikke noget at klage over, siger Hugo Nielsen og bliver suppleret af Cornelius Johansen:

quote Min mand døde for nogle år siden. Det var ham, der lavede al maden. Så sad jeg der, alene i et stort hus

Elisabeth Howalt, beboer på Solvognen

 - Der er ikke noget at udsætte på det. Det er fint.

Ved siden af sidder Elisabeth Howalt. Hun er glad for maden, men for hende betyder selskabet allermest.

- Min mand døde for nogle år siden. Det var ham, der lavede al maden. Så sad jeg der, alene i et stort hus. Jeg tabte mig, ja jeg vejede kun halvtreds kilo til sidst. Så kom jeg herover, og jeg er sikker på, at jeg har taget på, for det der med at spise sammen med nogen, det betyder bare en masse. 

Alt er dog ikke gjort med den nye madordning. Spørger man Cornelius Johansen så mangler der én ting. 

Artiklen fortsætter under billederne:

 
  Foto: TV2 ØST
 
  Foto: TV2 ØST

- Spaghetti! Det får vi aldrig. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, siger han og griner.

Men Dagny Jensen har lyttet med ovre fra køkkenet, der ligger i åben forlængelse af spisestuen

- Det er sjældent, at vi hører de ældre bede om spaghetti. Men jo, det tager vi da til os. En del af ideen er jo også, at de ældre bliver inspirerede og får ideer til, hvad de kan tænke sig, siger smørrebrødsjomfruen.

Skal indføres på alle Odsherreds plejecentre 

Projektet med de otte daglige måltider kører de næste tre uger på Solvognen. 

Læs også
Plejehjem har skiftet vakuumpakket mad ud med hjemmelavet mad
Læs også
Plejehjem har skiftet vakuumpakket mad ud med hjemmelavet mad

Til september regner Odsherred med at indføre ordningen på alle kommunens seks plejecentre. Til den tid vil det skulle køre af sig selv og uden støtte fra ministeriet. Men det mener afdelingslederen godt det kan

- Der er også økonomi i det her. Vi laver ikke bare de samme afvejede portioner per person, som vi gjorde før. Nu kan vi kigge på: Hvem spiser hvad? Hvad skal vi lave mindre af, og hvad skal vi lave mere af? Det er win win og mindsker også madspild, siger Henriette Juhl.


Nyhedsoverblik