Det går den rigtige vej på Lolland.
Hos Jobcenter Lolland kan man nemlig konstatere, at antallet af personer på overførselsindkomster er faldet markant siden sidste år.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Opgørelsen blev forleden præsenteret for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
Her kom det frem, at det samlede antal borgere, som modtager kommunal forsørgelsesydelse, ifølge avisen er faldet med 134 personer i løbet af sommeren. Hvis man tager det i procent, er der er tale om et fald på tre procent.
Ifølge avisen sker der dog ofte en forbedret beskæftigelse i løbet af sommeren.