Kvinde mister livet i ulykke på motorvej

En kvinde har fredag mistet livet efter et færdselsuheld på Sydmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: Politiet oplyser på Twitter, at færdselsuheldet havde en tragisk udgang, da det kostede en 67-årig kvinde livet. Motorvejen er åben for trafik igen.

Et færdselsuheld spærrer lige nu Sydmotorvejen, og en kvinde er kommet alvorligt til skade.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiet.

Uheldet er sket i nordgående retning mellem Bårse og Tappernøje omkring klokken 20.00. 

 - Uheldet er sket lige ude foran tankanlægget Circle K, så lige nu er motorvejen spærret, og bilerne bliver ledt af ved frakørsel 38 nordgående og ledt på igen længere henne siger Stefen Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det ser umildbart alvorligt ud. En kvinde er kommet alvorligt til skade, men vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, siger Stefen Jensen.

Lægehelikopter tilkaldt

Der blev i første omgang tilkaldt en lægehelikopter, som landede på motorvejen. Men ifølge politiet er helikopteren lettet igen uden at have nogen personer med.

- Kviden blev i stedet kørt væk med en ambulance, fortæller Stefan Jensen.

expr.jpg
Læs også
Voldsom blæst plager: Væltede træer spærrede landeveje
expr.jpg
Læs også
Voldsom blæst plager: Væltede træer spærrede landeveje

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvordan ulykken opstod. Men en bil skulle angiveligt have kørt op i en forankørende bil.

- Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, siger Stefan Jensen.

Ifølge politiet er der ikke andre personer, som er kommet alvorligt til skade.

Undersøger ulykkestedet nærmere

Mens trafikanterne på motorvejen bliver ledt af, undersøger en bilinspektør de nærmere omstændigheder bag uheldet.

- Der vil være spærret, så længe bilinspiktøren er på stedet, siger Stefan Jensen, der dog ikke kan oplyse, hvor længe motorvejen vil være spærret i nordgående retning.

Ifølge Vejdirektoratet vil vejen tidligst åbne omkring klokken 22.30.


Nyhedsoverblik