Færdselsuheld skaber lang kø på Vestmotorvejen

Tre biler er fredag formiddag kørt ind i hinanden, og det skaber kødannelse på Vestmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre biler er fredag stødt sammen på Vestmotorvejen mellem Sorø og Slagelse Ø i vestgående retning.

Anmeldelsen kom klokken 9.30, og uheldet skaber lige nu kø på strækningen.

Indtil omkring klokken 10.20 var vejen spærret, og trafikken blev ledt videre ad nødsporet. Men nu er vejen genåbnet, og politiet holder i nødsporet.

Uheldet er, ifølge Bo Georg Petersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, sket i forbindelse med en opbremsning.

En person er kørt til kontrol på Slagelse Sygehus, men ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.

Med motorvejen spærret et stykke tid er køen nået at blive lang allerede.

- Mange skal jo på forlænget weekend og samtidig er der motorcykeltræf på Fyn, så lidt tidligere var køen helt ned til Ringsted, siger Bo Georg Petersen.

Nyhedsoverblik