Sov på bordtennisborde og i kondirum: Fængsler og arrester var overfyldt hele sidste år

De regionale arresthuse var overbelagt i hele 2018. Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Før Maribo Arrest måtte lukke, fordi der var hårdt brug for fængselsbetjentene andre steder, var der så mange fængslede, at nogen af dem måtte sove på bordtennisbordet i opholdsrummet.

Det samme billede tegnede sig i arresterne i resten af regionen. Ringsted, Holbæk, Slagelse, Kalundborg og Nykøbing Falster Arrester kæmpede alle med flere fanger, end der var plads til. Og i Næstved havde de på et tidspunkt tre fanger siddende i kondirummet.

Arresthus
Læs også
Frustrationer i arrest:
De indsatte sover på bordtennisbordet
Arresthus
Læs også
Frustrationer i arrest:
De indsatte sover på bordtennisbordet

Og generelt var det svært – for ikke at sige umuligt – at finde en ledig celle i de danske fængsler i 2018. Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at 99,5 procent af fængselscellerne i gennemsnit var i brug i 2018, og i 31 ud af årets 52 uger var der en belægning på 100 procent.

Det skriver Fængselsforbundets fagblad, Fængselsfunktionæren.

GENNEMSNITSBELÆG I 2018

  • Holbæk Arrest: 104 %
  • Kalundborg Arrest 105 %
  • Ringsted Arrest: 105 %
  • Roskilde Arrest: 103 %
  • Maribo Arrest: 101 %
  • Næstved Arrest: 107 %
  • Slagelse Arrest: 102 %

Trækker "urimelige veksler" på personale

En politisk aftale lyder ellers, at Kriminalforsorgen maksimalt må bruge 95 procent af pladserne i arresterne og 96 procent af pladserne i fængslerne. Men et stigende antal fanger og udfordringen med at skaffe nok fængselsbetjente gjorde den målsætning uopnåelig i 2018.

- Der bliver trukket helt urimelige veksler på personalet i øjeblikket. Vi taler jo ikke om kortvarige problemer, men om et konstant pres måned efter måned, siger forbundssekretær Bo Yde Sørensen fra Fængselsforbundet til Fængselsfunktionæren.

Maribo Arrest
Læs også
Arresthus lukker efter 150 år - personalet skal bruges andre steder
Maribo Arrest
Læs også
Arresthus lukker efter 150 år - personalet skal bruges andre steder

I december 2018 blev der ansat 122 nye fængselsbetjente, men 186 forlod jobbet på grund af pension, sygdom, eller fordi de fandt et andet arbejde. Derfor må fængselsbetjentene også arbejde mere, og der blev brugt 100 millioner kroner på overarbejde hos betjentene i 2018.

Opholdsrummet i Maribo bliver brugt til meget mere end bare ophold.
Opholdsrummet i Maribo bliver brugt til meget mere end bare ophold.
En en-mandscelle, hvor der sat køjeseng ind for at få plads til alle indsatte i arresten i Maribo.
En en-mandscelle, hvor der sat køjeseng ind for at få plads til alle indsatte i arresten i Maribo.

Nyhedsoverblik